24 mar 2017 14:39
Hvis du siger at den flyver pænt og lige ud, når den er kommet op i fart, så ligner det et "torque roll", prop-wash eller p-faktor rul (og her får jeg blandet de ting noget sammen), som skyldes at rotations-kræfter fra propel og tilhørende vindstrømme er kraftigere end vingeopdriften i lav fart, og som giver det viste rul til den ene side.
Hvis du starter fra jorden med hjul, så er det vigtigt at komme godt op i fart før take-off - hvis du kaster, så skal du ikke have fuld power på flyet når du kaster - så stikker den heller ikke af med det samme. Start altså med lavere power på. Jeg har samme problem på en Multiplex DogFighter - den skal kastes med omkring 50% power.
CG har ikke den store betydning for rul. Et CG for langt fremme vil give en næsetung flyver, der har tendens til at dykke, og et CG for langt tilbage giver en ustabil flyvning, hvor flyet bliver svær at styre i op/ned retningen (pitch).
Se fx https://www.rcgroups.com/forums/showthread.php?1893860-Warbirds-and-torque-roll
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.