Jeg har fået diverse ting og sager (drager) leveret fra et firma i Asien, som fik det sendt til UK, hvorefter det gik med engelsk post til Danmark. Det var lynende hurtigt (altid under 2 uger). Og jeg gravede lidt i det med hensyn til told og moms.
Her var det meget klart i EU lovgivningen, at forpligtelsen til at opkræve import told&moms påhviler første transportør i EU. Altså det engelske postvæsen.
Jeg har dog 2 gange oplevet at Kinapakker sendt via Holland med Hollandsk T&T nummer er gået i fælden, og jeg har fået en regning fra PostDK. Det ene var en tablet sendt som brev, hvor jeg havde betalt 5% i Told&Moms forsikring, og fik mine udgifter refunderet. Det andet var en ret stor pakke - og pakker går altid i fælden.
Jeg har også engang talt med PostDK, og de siger at de er forpligtede til at sikre endelig fortoldning, og jeg ikke er forpligtet til at selvanmelde pakker der går gennem nettet.
Så konklusionen er, at hvis GLS henter pakkerne fra HobbyKing på toldfrit område, så er GLS forpligtet til at sikre korrekt fortoldning da de er første transportør i EU. Hvis HobbyKing flytter varer ud af sit toldfri område, så er HobbyKing forpligtet til at sikre toldbehandling.
Så som forbruger skal man ikke gå rundt med dårlig samvittighed. Hvis man mener at der sker svindel, så kan man altid melde det til myndighederne. Og det er jeg sikker på de Europæiske konkurrenter har gjort hvis de har mistanke om svindel.
Når jeg har betalt 528 kr + porto for 1kg skum, så er det vel også betalt. Og i den pris er der masser af plads til told, moms og fortjeneste i flere led. (Skywalker 1680 1720mm til $80).
Der er vel en grund til at varer sendt fra HobbyKing EU er dyrere end varer fra Singapore.
Personligt er jeg rigtig glad for UPS og DHL. UPS har kontor 1 km fra mit arbejde, og der er 15km til DHL. Altid prof service, og ingen besvær. Men man betaler jo også for det, og ved at tingene skal fortoldes. PestDK kan finde på at lægge forsendelser på lager en uge, inden de sender et brev om at man skal betale. Og det sendes som B-post, og når man så har betalt, så går der også nogle dage med at få sin ting. Så det kan let tage 1-2 uger til København, og 2 uger i København. For $20-$30 ekstra får man levering indenfor 2-3 dage.