Hej forum,
Jeg har allieret mig med rutineret ræv inden for modelfly, som vil hjælpe mig med at lave Hawker Typhoon Mk.1b i 1:24.
- Det er mit første fly, derfor også et ambitiøst projekt. Men er du syg jeg glæder mig!
Årsagen til at jeg har valgt Hawker Typhoon er at jeg synes det er et af de fedeste fly nogensinde - måske lige overgået af Hawker Hurricane Mk.1!
Vores alliance lyder på at han vil bistå med udstyr til at samle, samt sin vejledning til hvordan processen muligvis kunne optimeres. Mit spørgsmål til jer er imidlertid om det er et for ambitiøst projekt, når det er første modelfly? Jeg har set min kammerat samle flere, eller i hvert fald været en del af processen (da jeg har bistået ham med drikkevarer og snacks i processen).
I kan finde modellen på tempushobby (ville gerne linke til hjemmesiden, men jeg er ikke klar over hvad jeres politik er omkring dette? Vil helst ikke klandres for brug af reklame).