Hej
Jeg er lidt ked af at høre om alle disse stavefejl. Jeg læser bladet hver gang inden det går i trykken, og jeg sætter masser af røde streger og går da også ud fra at de er rettet inden trykning, ellers er mit arbejde jo spildt. I øvrigt er de største problemer ikke stavefejl, men dårlige formuleringer og en total mangel på kommaer. (og det finder en stavekontrol jo ikke)
Jeg må indrømme at jeg ikke nærlæser det blad der ligger i postkassen, så jeg opdager ikke hvis fejlene ikke er rettet.
Jeg kunne godt tænke mig lidt mere konkret om alle disse fejl og måske et par eksempler.
Fejlene skulle jo nødigt gå ud over læseværdigheden.
Lad mig starte med at pointere, at det på ingen måde er negativt ment om forfatteren af lige denne artikel. Det er den eneste, jeg har læst i dette blad, og derfor den eneste jeg kan vise eksempler fra :)
Blad nummer 6 fra 2013. Startende side 39. Her tæller jeg mindst 15 fejl. Det er alle små fejl som tegnsætning og manglende ord. Den "værste" er nok "syntes" i stedet for "synes", og den sjoveste er i slutningen, hvor formuleringen fortæller, at piloten har været driftsikker uden at bøvse:D.
Artiklen bærer fint præg af, at forfatteren formulerer sig fint og staver godt - så egentlig virker det bare lidt sjusket. I et mere professionelt medie havde det nok generet mig væsentligt mere end her, og jeg ville mene, at korrekturlæseren havde svigtet.
Det er et stort arbejde at læse korrektur, og ville være tidskrævende i et helt blad, hvis det skulle gøres 100%. Spørgsmålet er om det er det værd, eller om vi ikke godt kan leve med de små fejl?