26 aug 2015 09:58
Det en spændende diskussion. Skal bladet og overskrifterne skabe opmærksomhed via form og bl.a. overskrifternes form, eller kan et blad bære sig selv via læserens engagement og forudgående lyst til at læse alt i bladet? Jeg tilhører nok selv den sidste kategori, og selvom jeg stort set kun flyver med svævefly uden elmotor, læser jeg faktisk hele bladet hver gang, og jeg synes at det er spændende at læse om alle aspekter af vores hobby, selvom jeg ikke dyrker det hele. Derfor har jeg også, fra tid til anden, været lidt irriteret over den lidt ændrede linie i bladet. Nogle kalder det for "Ekstrablads agtig" og den formulering er jeg også kommer i tanke om i svage øjeblikke. Jeg må dog også indrømme, at netop artiklen om droner, aldersbegrænsninger m.v. var den første jeg læste, og det var da pga. overskriften. Det var en vanvittig vigtig artikel og jeg synes, at den fint beskrev den proces der havde været, og de udfordringer der er i emnet. Netop denne artikel viser også indirekte hvad vi også får for vores kontingent i Modelflyvning Danmark: Vi får et maskineri som en temmelig professionel (gratis) og engageret bestyrelse, der virkelig arbejder for, at vi kan fortsætte med at flyve modelflyvning i Danmark, på rimelige vilkår. Måske bliver de ændrede, men det er trods alt bedre at have været med til at skabe ændringer, end blot at få dem trukket ned over hovedet.
Hvorfor droner og begrænsninger for de almindelige modelflyver egentlig blevet et emne?
En af grundene som jeg kan se, er at de øgede kommunikationsmuligheder (=internet), de øgede muligheder for at handle uden personlig kontakt (=webshops=internet) har gjort at der i dag er mange flere der køber udstyr til en eller anden form for modelflyvning, uden at få personlig vejledning af en kyndig forhandler eller i en klub. Disse autonome modelflyver har da helst sikkert haft og har det sjovt med deres udstyr, men deres autonome opførsel (læs uvidenhed, eller bevidste overtrædelse af de regler vi er underlagt), har da været medvirkende til at myndighederne har fået øje på et område de mener skal reguleres mere end det var før. Det er godt at vi har nogle i vores SAMLEDE forening, der tager handsken op og kæmper for vores sag. Det ville ikke ske, hvis vi kun var et forsikringsselskab :)
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!