Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
kedde kræn
Emnestarter
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Drone-lovforslag i sendt høring

16 dec 2015 09:12

Fra Jyllandspostens netside her til morgen:

Regeringen har tirsdag aften sendt et lovforslag i høring, som skal ændre reglerne for flyvning med droner. Forslaget indeholder følgende elementer:

  • Flyvesteder. I dag kræver det dispensation at flyve med drone inden for 150 meter af bymæssig bebyggelse og større offentlig vej. Det skal fremover være tilladt under visse betingelser:
  • Kørekort. Professionelle droneoperatører skal erhverve et dronebevis, som skal findes i fire forskellige klasser.
  • Bagatelgrænse. I dag er reglerne stort set ens for alle typer droner. Fremover vil droner under 250 gram blive betragtet som hobbydroner, der derfor ikke er omfattet af reglerne for sikkerhedsregulering.
  • For at flyve med hobbydrone kan man nøjes med et dronetegn, som kan opnås ved at bestå en simpel test på internettet. Den skal sikre, at føreren kender reglerne for flyvning og for privatlivets fred.
  • Kameraer. Lovforslaget regulerer ikke direkte brugen af kameraer på hobbydroner, men indeholder hjemmel til, at det kan reguleres på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at skabe problemer i forhold til privatlivets fred.
  • Elektronisk id. Droner - med undtagelse af hobbydroner - skal, når teknologien gør det muligt, udstyres med en elektronisk "nummerplade", hvis de skal flyve i byområder. Det skal gøre det let at identificere dronens fører og hjælpe politiet med at efterforske brud på reglerne.
  • Flyvning uden for synsfelt. Der skal foretages test af flyvning med droner uden for førerens synsfelt, som kan lægges til grund for eventuelle regler på området, der kan tillade mere risikabel flyvning ved samfundsmæssigt vigtige opgaver som eksempelvis beredskabsopgaver.
Kilde: Transportministeriet



link til kilde: http://jyllands-posten.dk/politik/EC...-droneforslag/

Til relevante udvalg/bestyrelsespersoner: kan i sige om det holder vand? Jeg hæfter mig i særdeleshed ved den direkte sammenbinding af begrebet "hobbydrone" og maxvægt på 250g(!!)

Jeg håber det bare er JP, der har fået det galt i halsen....
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.
 
Brugeravatar
kedde kræn
Emnestarter
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Nu fandt jeg så lige

16 dec 2015 09:16

Nu fandt jeg så lige lovforslaget.....her


BEMÆRK HØRINGSFRIST ER 12 JANUAR 2016!!!!! De har sgi travlt inde på borgen!!
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.
 
Andreas
Indlæg: 1450
Tilmeldt: 03 jan 2003 20:03
Geografisk sted: På en stol
Kontakt:

:( Så en svæver eks. easyglider

16 dec 2015 09:20

:(

Så en svæver eks. easyglider er en "dron"
Hvad med noget af det efterhånde stor "legetøj" som sælges rund omkring (netto osv.)
Hilsen
Andreas ✈
 
Brugeravatar
kedde kræn
Emnestarter
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Det er præcis derfor jeg

16 dec 2015 09:57

Det er præcis derfor jeg spørger her - nemlig for at få klarhed over hvordan MDK læser lovforslaget inden panikken breder sig for meget på et for løst grundlag.

Ikke alle er lige stærke i at læse lovtekst, desuden indeholder dokumentet en lang række ændringer og referencer til andre lovtekster mv. som menigmand måske ikke lige nemt kan finde/forstå/afgøre om er relevante - herunder selve §151 i sin nuværende form, som lovforslagsteksten ikke indeholder, lovforslaget indeholder nemlig kun alle foreslåede ændringer og tilføjelser til luftfartsloven, ikke den endelige komplette tekst.

Jeg har naturligvis forståelse for at det vil kunne tage et stykke tid at komme med et fyldestgørende svar, det her er ikke letlæst stof.
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.
 
Andreas
Indlæg: 1450
Tilmeldt: 03 jan 2003 20:03
Geografisk sted: På en stol
Kontakt:

Efter at have skimmet det

16 dec 2015 10:29

Efter at have skimmet det igennem, ser det da rimeligt ok ud for os, enda med nogle gode ting:)

Glæder mig da til, at se MDK's vurdering :-)
Hilsen
Andreas ✈
 
Brugeravatar
Flyvetossen
Indlæg: 2093
Tilmeldt: 01 sep 2009 19:31
Geografisk sted: Nordfalster
Kontakt:

Hvis man læser nederst på

16 dec 2015 11:19

Hvis man læser nederst på side 14 og øverst på side 15, i det link Regnar har lagt i sit indlæg, så læser jeg det som der ikke sker den helt store ændring for fritids flyverne, så længe de holder sig til de godkendte modelflyve pladser.;):D

Rigtig god jul til alle og forhåbentlig et fortrøsteligt godt nytår, når man tager de nye tiltag omkring "droneflyvning" in mente.
Med venlig hilsen
Ib Jensen
Dronetegn løst og registreret 1.7.2017.
http://www.Flyvetossen.dk
"Hangar" opdateret d. 12. september 2022.
 
Brugeravatar
kedde kræn
Emnestarter
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Har læst lidt i lovforslaget

16 dec 2015 11:27

Har læst lidt i lovforslaget og de tilhørende bemærkninger:

Jeg kan så selv komme frem til at det med at alle hobbydroner vil være max 250g er noget JP principielt griber ud af luften - eller nok rettere en forståelses/skrivefejl fra deres side. Selve lovteksten indeholder ingen referencer til nogen bestemt vægt, blot lovhjemmel til transportministeriet om at kunne fastlægge dette efter forgodtbefindende.

Desværre anvender selve lovforslaget i flæng begrebet drone uden på noget tidspunkt at tage stilling til hvad en drone er. Har vi desværre set før.



Der bliver til gengæld hyggesnakket lidt på kryds og tværs om begrebet i afsnittet "bemærkninger til lovforslaget", og det er sandsynligvis herfra JP løseligt har plukket sine oplysninger.

Her skal man først og fremmest lige huske at bemærkningerne blot er en hjælpetekst der er tilføjet af Bygnings- og Transportmeinisteriets embedsmænd (forhåbentligt) for at støtte læserne af selve lovforslaget........det kommer ikke til at indgå i den endelige samlede lovtekst, og kan i bedste fald kun kaldes en hensigtserklæring fra Bygnings- og transportministeriet.
Den endelige samlede lovtekst er det der i sidste ende dybest set er det eneste der kan/skal tages stilling til i forbindelse med lovforslaget.
Bygnings- og Transportministeriet bruger så sidenhen loven som rygstøtte til at opstille et nyt regelsæt på området, hvilket kan ske at blive farvet af forskellige skiftende ministre og embedsmænds luner, politik og samfundsmæssige "modefænomener" mm (herunder naturligvis også veludført MDK lobbyarbejde)..........er så ikke anderledes end det hidtil har været.

Bemærk for øvrigt at de i bemærkningerne IGEN ét sted skelner mellem droner og "traditionelle modelfly"......til trods for at bemærkningerne konsekvent lægger ud med at definere droner som: "En drone er et ubemandet luftfartøj, som hører til i kategorien af ”luftfartøjer som ikke har fører ombord”; dvs. et førerløst fly eller helikopter som typisk fjernstyres af en person på jorden."

HVIS Bygnings-og Transportministeriet så kan forventes at stå ved deres "Hensigtserklæring" (som de i min vurdering på ingen måde er bundet juridisk af), er de væsentligste planer for området i min vurdering så at læse i afsnit 3.3 af bemærkningerne "Transport- og Bygningsministeriets overvejelser".
For øvrige der kigger med - jeg vil anbefale jer: læs selv afsnittet igennem, det er godt nok ca. 7 siders tekst, men det er relativt letlæst. Når vi alle har gjort det vil jeg mene vi i fællesskab er nogenlunde fornuftigt klædt på til at diskutere sagerne.


Jeg vil så stadig meget gerne høre MDK's vurdering af situationen.
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.
 
bruel
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Hvis man læser nederst på

16 dec 2015 12:02

Hvis man læser nederst på side 14 og øverst på side 15, i det link Regnar har lagt i sit indlæg, så læser jeg det som der ikke sker den helt store ændring for fritids flyverne, så længe de holder sig til de godkendte modelflyve pladser.;):D<...>

I såfald må man sige, at du har en "god fantasi": Der står intet om godkendte modelflyvepladser på s. 14 eller 15 (for modeller < 7kg) :rolleyes: Og det er (endnu) et tåbeligt krav som MDK er kommet op med: Jeg og mange af mine svævevenner flyver fra skrænter og andre naturområder (typisk holdt af Naturstyrelsen og alle overholdende nuv. BL9-4) - og det agter vi at blive ved med! Det havde været rart om "vores" forening ville kæmpe for det (suk).

Det står at de barsler med et dronecertifikat (over www) samt udvidet forsikringspligt fra 250g til 7kg. Ingen stor ulykke - men det er den selvpålagte begrænsning til 'godkendte modelflyvepladser' derimod.
 
Brugeravatar
Abra
Indlæg: 130
Tilmeldt: 05 dec 2014 12:59
Kontakt:

Nu har jeg også fået

16 dec 2015 12:10

Nu har jeg også fået læst forslaget igennem og umiddelbart syntes jeg det er "landet" ret fornuftigt.

Det er reelt, 3.3 Transport- og Bygningsministeriets overvejelser, som jeg her finder interessante og især afsnit:
3.3.5 Vægtgrænser
(Her er definitionen på en mindre drone op til 25 kg)


3.3.6 Modelflyveorganisationer m.v


Ja, der bliver nogle ændringer omkring
- forsikringspligt (250g - 7kg)
- Alders begrænsning

Men også udvidelse af flyområde for modeller mellem 7 og 25 kg.

"Lovforslaget medfører omvendt en lempelse i forhold til de tilladte flyveområder, idet de store modelfly fra 7-25 kg ikke længere er begrænset til kun at måtte flyve fra særlige godkendte modelflyvepladser, så længe de i øvrigt overholder afstandskravene til eksempelvis bymæssigt område, sikringsmæssigt kritiske områder m.v., herunder de krav, der fastsættes i bekendtgørelser i medfør af loven. Et medlem af en anerkendt modelflyveorganisation (modelflyveklub) forudsættes i kraft af sit medlemsskab at have det fornødne kendskab til reglerne om flyvning med mindre droner, hvorfor der for medlemmer ikke stilles krav om dronetegn. "
Thomas Abraham
OY 7264
HTM – Høje-Taastrup Modelflyveklub (tidl. KFK)
www.htm-rc.dk
 
bruel
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Men også udvidelse af flyområde

16 dec 2015 12:37

<...>
Men også udvidelse af flyområde for modeller mellem 7 og 25 kg.

"Lovforslaget medfører omvendt en lempelse i forhold til de tilladte flyveområder, idet de store modelfly fra 7-25 kg ikke længere er begrænset til kun at måtte flyve fra særlige godkendte modelflyvepladser, så længe de i øvrigt overholder afstandskravene til eksempelvis bymæssigt område, sikringsmæssigt kritiske områder m.v., herunder de krav, der fastsættes i bekendtgørelser i medfør af loven. Et medlem af en anerkendt modelflyveorganisation (modelflyveklub) forudsættes i kraft af sit medlemsskab at have det fornødne kendskab til reglerne om flyvning med mindre droner, hvorfor der for medlemmer ikke stilles krav om dronetegn. "

Godt set, Abra! Det betyder vel (hvis det bliver lov...), at det nu bliver lovligt at lufte en stormodel-svæver (under 25 kg) på en dansk skrænt ('ikke-godkendt modelflyveplads')! Jubiiiii - så bliver det måske alligevel jul...