Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
Ruben Sonne
Emnestarter
Indlæg: 4911
Tilmeldt: 30 nov 2001 19:15
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

DM indendørs fritflyvning 17/2-2024

26 jan 2024 21:10

Indbydelse til Danmarksmesterskaberne for indendørs fritflyvningsmodeller
Lørdag den 17. februar 2024 i DGI-Huset i Vejle

Lørdag den 17. februar afholder Vejle Fritflyvnings Klub – VFK Indoor DM - Danmarksmesterskaberne for indendørs fritflyvningsmodeller.

Stævnet bliver afholdt i DGI-Huset i Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.
Stævnet bliver fløjet i Hal 1.

Stævnet starter med briefing kl. 9.30,
hvorefter konkurrencen starter kl. 9.45. Stævnet forventes at være afsluttet ved 18-tiden samme dag.

Der flyves alle indendørs fritflyvningsklasser:
F1D, F1D begynder, F1L, Living Room Stick, TH-30-35, A6, P-15, P-40, Lill-flygaren, Peanut, Bostonian, No-cal, Pistacio, Chuck og Rookie..

Konkurrenceleder er Ruben Sonne.

Tilmelding til Ruben Sonne på mail: ruben.sonne(at)gmail.com (senest den 11. februar 2024.(Når du ikke at tilmelde dig, så kom alligevel!)

Startgebyret er 120 kr. pr. deltager. Man kan flyve lige så mange klasser, man har lyst til.
Vi er denne gang, og fremover betalende brugere af hallen, og derfor er beløbet sat i op i forhold til tidligere. Samtidig dækker startgebyret også medlemskab af VFK.

Særligt om Rookie-konkurrencen: Alle kan deltage med en Rookie-model uden at skulle betale startgebyr.
(Flyver du med i andre klasser, skal der betales deltagergebyr!)

Konkurrencereglerne for klassen bliver annonceret ved briefingen.

Husk indendørs fodtøj – og varmt tøj: Det er ikke tilladt at gå i hallen med sko, der har været brugt udendørs. Tag noget varmt tøj med – hallens varme- og ventilationssystem bliver slukket lige inden konkurrencens start, så der bliver noget køligt sidst på dagen.

Kom i god tid.

Der er altid brug for et par hænder til borde/stole opstilling og nedtagning – så er du morgenfrisk er du bare så velkommen.

Præmier: Det kan ikke udelukkes, at der er enkelte præmier til deltagere, som fortjener det!

MVH Vejle Friflyvningsklub
Modelflyver af hjertet. MMFK og Herning Modelflyveklub

Frihed, er ikke ret til at gøre som du vil, men pligt til at gøre hvad du bør! M. L. King