Hej.
Her er lige en lille rapport om hvor galt det kan gå, når man glemmer at tænke sig om.
Jeg skulle idag starte mit fly, da der var en der kom og kiggede på det. Det er monteret med en 50cc motor. Jeg binder den fast i den strop jeg altid bruger, jeg får slået flyet igang, og det hele kører. Vi står begge 2 lidt skråt foran flyet. Jeg vil så lige vise hvor godt motoren går. Men da den står med fylde omdrejninger. Springer stroppen. Og på et spilt sekund står jeg med mit højre ben, ca 10 cm inde i den ene vinge. Pis tænker jeg, nu røg der en vinge, men vi får slukket motoren. Og der ser jeg så at mit venstre skinneben er blevet ramt af propellen.
Der er skåret en ca 12 cm flænge i mit skinneben. (Se billede). Jeg ved jo udemærket godt, at jeg ikke ska stå foran et fly der kører. Men faktum er bare, at det gjorde jeg jo så idag. Og det er der garanteret mange andre der gør. Ikke fordi de ikke ved det, men simpelthen har fortrængt hvor farligt det er. Så husk nu alle sammen, det er en hyggelig og sjov sport vi har, men det kan sku gå gruelig galt. Jeg slap utrolig billigt denne gang. Det kunne have gået meget værre. Og igen 1000 tak til dig der hjalp mig idag, det var rigtig pænt gjort af dig. Du ved selv hvem du er;)