31 dec 2017 14:00
Hej Niels
Jeg er enig med dig i at det bør kunne lade sig gøre, jf billedet.
Bemærk at man skal være forsigtig med hvordan man forbinder til den yderste port på ikonen (CH 4-5-6), idet der her er 3 signal-ben. Der må altså under ingen omstændigheder sættes strøm (+/-) på disse ben. Forudsat at modtageren er bind'et og senderen er sat op til at levere de rigtige inputs til de rigtige kanaler (her kan jeg desværre ikke rigtig hjælpe, da jeg aldrig har brugt Futaba), bør du kunne sætte strøm til og gå videre til "Transmitter Setup" skærmen i ikon softwaren. Her går opgaven ud på at sikre at alle kanalerne er mappet rigtigt, giver udslag i den rigtige retning, og at alle udslag går fra -100% til +100%. Det kan kræve lidt justering i senderen både ift udslag og retning (reverse) på nogle kanaler. Først når alt på denne skærm fungerer korrekt kan man gå videre i ikon softwaren.
/ Thorsten
Senest rettet af
tns 01 jan 2018 10:19, rettet i alt 1 gang.