Alle danske modelpiloters forum

 
frank-o
Emnestarter
Indlæg: 28
Tilmeldt: 07 jul 2012 12:45
Kontakt:

Ny heli pilot på vej

22 mar 2021 21:28

Godaften folkens.

Jeg har besluttet mig at give helikopter et forsøg.
Det er blevet kedeligt at køre og sejle med RC, så jeg vil prøve noget helt anderledes.

Og jeg har heldigvis en klub tæt ved her i Viborg, så det skulle gøre mulighederne meget gode :)

Jeg har i sinde at købe en simulator. Det må være første skridt på vejen.
Dertil vil det give god mening at købe en sender som kan bruges til både sim og den kommende helikopter.
Her tænker jeg at købe noget som de lokale i klubben har kendskab til.

Men så er der jo selve helikopteren.
Jeg har luret lidt rundt, og det der umiddelbart tiltaler mig mest, er en Trex 500XT combo.
Det lader til at være en fornuftig base at starte med.
Ikke for dyrt og ikke for småt.

Men er sættet et godt sats?
Der mangler jo egentlig kun sender, batterier og lader.

Er det medfølgende elektronik ordentligt, eller er jeg bedre tjent med at montere noget bedre fra start?

Lad mig endelig høre hvis jeg er galt på den.
Tips og tricks modtages med stor tak :)

Jeg har overhovedet ikke i sinde at gøre noget i 3D.
Hyggeflyvning som en start og på sigt vil jeg gerne gøre i Skala.

Mvh. Frank
 
Finn Andersen
Indlæg: 673
Tilmeldt: 20 apr 2009 19:35
Geografisk sted: Herlev
Kontakt:

Re: Ny heli pilot på vej

23 mar 2021 20:26

Først og fremmest skal du have ros for en modig beslutning.

Du er helt på rette spor med de indledende øvelser, så ingen panik der.

At starte med en str 500 er et godt valg. Den er mere stabil og mindre vindfølsom end mindre modeller. Har selv en 500 XT, men vil anbefale den version som har remtræk til halen (500X). Kvaliteten er den samme, nemlig udemærket.

Så kommer det svære: Du vil opleve et yderst stejl læringskurve med dit projekt. En ting er at lære at hover og flyve lidt rundt, en helt anden er at vide hvordan selve helien virker, elektronisk og mekanisk.

Det sidste giver lidt sig selv, for du starter med at samle den og det skal du så gøre hver gang du crasher den, for det vil ske.

Moderne helikoptere kommer med en FBL enhed, i dit til fælde en BeastX, som skal forbindes til servoer og modtager og sættes op. Følger man anvisningen så går det som regel relativt nemt, men har man ikke styr på fx links fra servo til swashplate så kan det blive bøvlet.

Så mit råd er, som du selv er inde på, at starte med en sender og en simulator. Øv dig grundigt i den og bliver det for svært kan du bare stoppe der og spare de næste 6000 kr.

Hvis du derimod har mod på mere så find noget lokal hjælp, der er ingen grund til at lave de samme fejltagelser vi andre allerede har gjort.

Kan sagtes klare en masse her på forum, men det er meget nemmere IRL

HTH
Finn
OY-2498
Flybar: TRex 500 CF. FBL/Microbeast: Goblin 500, TRex 500 XT, Goblin Fireball 280, TRex 300X og TRex 250 SE.
Futaba 18SZ
Blade Nano CP S + Spectrum 6e

God dømmekraft kommer med erfaring.... Erfaring kommer af dårlig dømmekraft.
 
Brugeravatar
tns
Indlæg: 86
Tilmeldt: 06 maj 2013 13:22
Geografisk sted: Græse
Kontakt:

Re: Ny heli pilot på vej

25 mar 2021 21:16

Super råd fra Finn. Jeg er helt enig.

Der er meget at lære, og det bliver der heldigvis ved med at være. Hav tålmodighed og rigtig god fornøjelse!