Mens modelflyvning DK har været lukket, har jeg været aktiv i værkstedet OG fløjet den første tur OG landet helskindet igen :D Jeg nåede lige en tur på EFK87 plads søndag aften inden vejret skiftede og fik modellen luftet. Det gik pænt - ikke super kønt, men ok, især da modellen faktisk overlevede turen.
Der er video her her - spol frem til 0:50 før der sker noget.
Flyet ser godt ud i luften, der er masser af overskud - men den skal sørme også trimmes noget. Jeg syntes jo selv at jeg havde beregnet og checket tyngdepunktet grundigt, men den er nu en smule haletung - og det ses tydeligt ved start, hvor jeg får lavet nogle gode bølgebevægelser inden jeg får styr på den. Med den grå aftenhimmel var det forøvrigt også pænt svært at se modellen (som også er grå), og det hjalp heller ikke på mine evner. Det slutter med en hård landing i det høje græs, men heldigvis uden skader.
Nu skal der så trimmes (måske med et nyt, større og tungere batteri), laves cockpit, monteres luger på motorhjelmen - og meget andet.
God sommer til jer alle! Far her er i hvert fald glad :-)