Alle danske modelpiloters forum

 
bjarne pedersen
Emnestarter
Indlæg: 22
Tilmeldt: 10 sep 2006 10:02
Kontakt:

CMPro cup 2007

30 jul 2007 14:44

CMPro cup

Pandrup MFK. afholder i samarbejde med Hobbyfly.com samt skalagruppen en flyvekonkurrence for CMPro modeller (deraf navnet CMPro cup), den 11. -12. august kl 10.00 på Pandrup MFK.’s 320m x 80m store bane.

Dagen vil være præget af en mild form for konkurrenceflyvning, opvisning af speciel indbudte piloter samt udstilling af et repræsentativt udbud af CMPro byggesæt ved Hobbyfly.com. Alle er velkommen til at deltage uanset om man deltager i konkurrencen. Der er mulighed for overnatning fra fredag d.10. aug. 17.00, el. vand og badefaciliteter forefindes på pladsen. Der opkræves 50 kr. pr. enhed pr. overnatning.

CMPro konkurrencen afholdes efter følgende regler:
Der skal gennem flyves 6 faste manøvre 3 gange, en start, en ligeud flyvning, et ottetal, en 360 graders cirkel med konstant højdetab, et loop, samt en landing. Beskrivelser for de 6 faste manøvre kan du finde på Pandrup MFK. hjemmeside; her eller på skalagruppens hjemmeside; her under download og skalaregler. Skalagruppen sørger for 2 retfærdige dommere, som vil se meget objektiv på jeres flyvning uanset om i har prøvet det før.
Da det ikke er muligt at forudse hvor mange tilmeldinger der kommer, er det fastsat, at i tilfælde af der kommer flere end 25 piloter, gennemflyver samtlige tilmeldte piloter 1 runde, og de 15 bedste piloter går videre og gennemflyver de sidste 2 runder. Sidste frist for til tilmeldinger er fastsat til d. 1. aug. Og tilmeldingen skal foretages til Bjarne Pedersen på tlf.30892018 eller på bjarnebentpedersen@stofanet.dk Breifingen starter kl.10.00 og der afgives 1 time til træning. Du er selvfølgelig også velkommen til at flyve/træne allerede fradag aften.

CMPro fabrikanten i Kina har sponsoreret 3 modeller til en værdi på 10000kr, til de 3 bedste placeringer. 1. præmien vil være en Ekstra 330, 2. præmien en Cessna 182, 3. præmien en P-51 Mustang.
Derudover udlodder Hobbyfly.com en model blandt de deltagende CMPro modeller, og det er uanset om man deltager i konkurrencen er blot deltager med sin CMPro model.


Kom og vær med til et par hyggelige dag, hvor Pandrup mfk. sørger for at du til rimelige priser kan købe øl, vand og pølser.

Oplysninger om Pandrup MFK. finder du på klubbens hjemmeside: her

Se mere under indbydelser på dette forum.

Denne cup har ikke fået nogen tilmeldinger, og det tolkes derhen at unionens medlemmer ikke har interesse for konkurrenceflyvning, eller...?
VH
Bjarne






 
Brugeravatar
Regnar Petersen
Indlæg: 2440
Tilmeldt: 13 nov 2001 22:20
Geografisk sted: Horsens
Kontakt:

06 aug 2007 07:16

Hej alle



At det er ensidigt, hvad angår modelvalg, er der da ingen tvivl om. Men gør det noget?



Hvis du har en skalamodel og ønsker konkurrence, afholder skalagruppen konkurrencer i løbet af året. Disse er åbne for alle modeller, uanset oprindelse.



CMPro Cuppen blev arrangeret af Pandrup Modelflyveklub og Hobbyfly.com i fællesskab, skalagruppen stillede erfarne dommere til rådighed. Her havde du en chance for, at konkurrere mod andre modeller af samme kvalitet, skalalighed og finnish. Chancen for en god placering i cuppen, ville være rigtigt meget op til dit flyvetalent, og ikke så meget afhængig af om du har mulighed / talent for, at bruge hundredvis af timer på, at bygge en skalamodel fra bunden af.



Jeg håber, at Hobbyfly.com har lyst til, at gøre det muligt, at afholde en CMPro Cup til næste sommer.



P.S.: Det kunne da være godt, hvis jer med CMPro modeller fortalte lidt om hvorfor Cuppen ingen interesse havde. Arrangørerne kan jo bruge konstruktiv kritik, til planlægningen af evt. næste års Cup.



Til Hans

Vi er fuldstændigt enige, ser jeg.
M.v.h. Regnar

"Vær nidkær med hvad du skriver, men storsindet med hvad du accepterer!"



 
ulrik
Indlæg: 471
Tilmeldt: 01 nov 2001 20:56
Kontakt:

11 aug 2007 11:53

Hej CM Pro fannnnnnn
Måske var der ikke flere flyvende CMPro modeller her i August.