Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
Erik Dahl
Emnestarter
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Elite- og landsholdssamling 2019

13 jan 2019 12:55

Tak for et fantastisk energiniveau i et tætpresset program. Tak for flotte indlæg og ivrig spørgelyst.
Held og lykke til ALLE i 2019.

Der kommer mere opsamling fra mig i næste indlæg og jeg har bedt deltagerne om at skrive deres evaluering herunder i denne tråd. Glæd jer til at læse hvad de har fået ud af weekenden.
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Emnestarter
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Elite- og landsholdssamling 2019

13 jan 2019 14:46

I dette indlæg har jeg vedlagt den folder som deltagerne fik udleveret. Den indeholder følgende:
- deltagerliste, program og gruppeoversigt
- Eliteudvalget historisk, vision og budget
- "Erik vil være Verdensmester" - en arbejdstitel på et konkret arbejde om hvordan man bliver bedst i en konkurrenceklasse.
- "Landsholdsplanlægning" - mange spørgsmål der kan udfordre alles planlægning af den kommende sæson.

Specielt opgaven "Erik vil være Verdensmester" var helt særlig at være "midtpunkt" for. Ikke fordi det var mig der var i et konstrueret centrum, men fordi jeg oplevede en helt særlig energi og dedikation i arbejdet om at indsamle den viden alle de dygtige piloter har om hvad man skal gøre for at blive bedst. Alle virkede ret glade for at fortælle mig hvilken stor indsats jeg skulle bruge i deres klasse. :D
I nogle af klasserne var de overbeviste om, at det ville tage mig 2-3 år at få potentiale til, at blive blandt de bedste i verden. I andre klasser mente de, at det ville tage lidt længere tid :D

Her er nogle af de stikord jeg fik med hjem. Jeg er så gavmild at give dem tilbage og du kan også se de forskellige klassers plancher i tråden "Hvordan træner man så man bliver bedst? (side 4-5): viewtopic.php?f=78&t=102471&start=30

Find en kvalificeret sparingspartner
Flyv varieret
Vær dedikeret
Analyser og træn struktureret
Det kræver et team at bliv bedst
Hav ALTID styr på grejet - "vintertræning"
Træn konkurrencerealistisk
Dataunderbygget træning
Nuet er vigtigt - den aktuelle flyvning er ALTID den vigtigste - i træning og konkurrencer
Der findes ikke uheld - der er altid en årsag
Hav et udstyrs netværk
Før logbog
Få international erfaring så tidligt som muligt
Arbejd med mentaltræning
Hav det bedste grej, men pas på med udstyrshype -> FLYV
Du skal have et legesind
Træn tit, meget og i alt slags vejr

Der var meget mere på plancherne og i samtalerne, men du er nød til at spørge de dygtige piloter i alle klasserne. De vil hjertens gerne dele ud af deres guldkorn.

Tak til alle for de gode råd :D
Vedhæftede filer
Elite- og landsholdssamling 2019 folder.pdf
(912.92 KiB) Downloadet 158 gange
Senest rettet af Erik Dahl 15 jan 2019 08:29, rettet i alt 4 gange.
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
Brugeravatar
KIL
Indlæg: 41
Tilmeldt: 07 aug 2012 16:07
Kontakt:

Re: Elite- og landsholdssamling 2019

14 jan 2019 18:09

Elite – og Landsholdssamling 2019!

Da jeg sagde farvel, sagde jeg til Erik, du får ikke en tilbagemelding i år.
Men så vågnede min samvittighed og sagde, det skylder jeg!
Erik har brug for det, han har jo lavet et stort stykke arbejde med forberedelserne.

Og vil du have indflydelse, og være med til at fremme vores sport, så kom med positiv kritik.

Og hvis jeg nu skal udtrykke mig ganske kort(jeg er jo Jyde) om weekendens samling, så vil det lyde:
Jeg er glad og inspireret, men har ondt i røven af at sidde ned alt for lang tid ad gangen.

Jeg savnede tidsmæssig styring med hård hånd.
Eks. Vi ved jo godt at selv om nørderne, som jo er yderst interessante, ikke har tidsfornemmelse; for tid er jo en hæmsko for en nørd, så også de skal styres!!

Jeg savnede også at have haft tid til at læse: ”Landsholdsplanlægning 2019” og ”Så skal I igang” hjemmefra. Det har jeg ikke fundet i forvejen. Jeg ved godt at fordybelse er umoderne, men det kan stadig anvendes.
Så jeg tror at mit bidrag hertil ville have været anderledes, hvis det havde været forberedt.

Og jeg har det svært med det ord ”Verdensmester/Guldmedalje” anvendt hele tiden, jeg synes meget bedre om ”Jeg vil være bedst” det er meget mere inspirerende og mere anvendelig. Så for jer der snakker og skriver, I elsker jo store ord, men for os det drejer sig om, er det meget bedre: ”Jeg vil være bedst”.
Så kan man jo måske slutte med ”Jeg er bedst”.

Det er vild inspirerende at høre om de forskellige klasser, og det er meget smittende og være sammen med modelflyvere, der har et mål med det de gør, og går langt for at nå det.
Tak for den gode og inspirerende måde det blev fremlagt på.

Det er stadig en god idé med eén samling om året.
Og så vil jeg foreslå navneskilte (ordentlige skilte) med forskellige farver. En farve til landsholdene og en anden til øvrige.

Og med hensyn til hvor det skal holdes – så hold standarden, måske endda højne den og så nøjes med eén dag.
Hvis det skal være med overnatning, så foreslår jeg at vi kan udvide med en grej/model udstilling.
Ikke med salg for øje, men hvor vi kan vise hvad vi anvender i de forskellige klasser.
Det skal så være klar til om aftenen, hvor vi så i stedet for at sidde sløvt med en øl i hånden efter spisning, kan gå rundt eg snakke om de spændende ting man kan se :roll: .
Idéerne kan sagtens udveksles og anvendes på tværs af klasserne.

Udstyr og modeller er jo en stor del af det, det drejer sig om. Og med disse mennesker samlet, er det jo yderst interessant hvad de anvender.

Så kan Marianne jo komme med sit kamera og få nogle af de billeder til MFN, som er virkelig spændende.

Flyvning ved en Elitesamling, synes jeg er en dårlig idé og spild af tid.


Med venlig hilsen
KIL

I øvrigt!
Det gælder generelt ved flyvning i Tyskland at der skal være et skilt i modellen, ’brandfast’.
Jeg bestilte ved freakware.de https://www.freakware.de/p/kennzeichnun ... 154518.htm
 
Brugeravatar
trp
Indlæg: 223
Tilmeldt: 22 sep 2009 19:04
Kontakt:

Re: Elite- og landsholdssamling 2019

15 jan 2019 22:28

Et STORT tak herfra for alle de spændende indlæg og ikke mindst til Erik for at planlægge og gennemfører denne samling.

Det gør en forskel!

Næste år skal vi have mere luft og variation i programmet - jeg var jo helt træt da jeg kom hjem :-)

Når der skal laves program og vælges faciliteter så sørg for at holde målet for samlingen for øje. Niveauet på faciliteter og service skal fastholdes - det er vigtigt at vi kan bruge den værdifulde tid vi har sammen til at blive bedre piloter og hold - mindre vigtigt om det er os selv der står i køkkenet.

Som vi også drøftede på samlingen, vil jeg opfordre eliteudvalget/bestyrelsen til at ligestille den opmærksomhed og de privilegier der gives til de Danske (lands)hold når de repræsenterer Danmark ved et VM eller et World Masters hvor niveauet har international topklasse. I dag skal det åbenbart være en FAI klasse for at nyde godt af puljen - det tænker jeg er et udgangspunkt med et vis optimeringspotentiale :-)

Senere på måneden, godt inspireret af samlingen, mødes det indtil videre, uofficielle Danske GPS Triangle hold til planlægning af årets træning, Eurotour og ikke mindst WM deltagelse i Spanien til September.
Med Venlig Hilsen

Thomas Rune
GPS-Triangle.net
 
kimbroholm
Indlæg: 191
Tilmeldt: 08 sep 2004 11:27
Kontakt:

Re: Elite- og landsholdssamling 2019

17 jan 2019 19:50

Til Erik
Tak for en godt planlagt weekend, med et lidt for hårdt presset program. Der var ikke mange der kunne holde koncentrationen de sidste 2 timer.
Til næste samling kunne vi i skalagruppen godt tænke os, at programmet for dagen blev delt op i mindre seminar. Det vil give den mulighed, at ramme piloternes ønsker. Vi kunne godt tænke os at få en af de meget dygtige modelbygger til at fortælle om realistisk overfladebehandling. Det kunne være en Kasper Holger.
Vil det være muligt at se og prøve landsholdtøjet på næste samling.
Vi glæder os til at komme næste år, så vi kan få begyndt planlægning af WM turen til Norge.
MVH Kim Broholm
Skalagruppen.
KB