Spændende tråd - F2D er jo lidt svært at træne sole, men det er mulig at træne model kontrol og bevægelse i cirklen alene.
Jeg har haft stor glæde af at prøve at lave en slags meditations øvelser mens jeg flyver. Her er et eksempel:
Flyv sløjfer, kig på dem mens du flyver, du skal ikke bedømme dem, du skal blot observere dem, læg mærke til hvordan din krop, fra dine ben, din arm, dit håndtag bevæger sig. Hvordan passer det med måden modellen flyver på. Flyver modellem som du føler den bør? Hvis ikke juster modellen eller juster din måde at styre på (det er ikke tit det er modellen).
Nu kigger du væk fra modellen (f.eks ned i jorden), mens du forsætte med at have den "rigtige følelse i kroppen" - føl hvad modellen laver, føles det som før?
Kig op og observer din model igen, flyver den som før? Gør den ikke det - gentag øvelsen..
Når man har godt styr på det kan man begynde at blande sløjfer (ind og udenvendige) med ovale loop (ind og udenvendige).
Til sidst er du så fokuseret på dig selv og sammenspillet med modellen man glemmer tid og sted - man er "in the zone" - der skal man (helst) kunne gå hen på kommando
Jeg har også haft stor glæde af at filme mig selv til konkurrencer (og i trænings situationer), man ser ALLE sine fejl når man kigger klippene gennem. Nogle gange ser man også fif som modstanderen bruger
Det er dog vigtigt at man får det set igennem senest et par dage efter, ellers har man glemt alt hvad der skete.
Jeg er enig i at lysten til at træne skal være der, ellers kan man ligeså godt blive hjemme - udover flyve træning er det også vigtigt at grejet er vedlige holdt. Få skiftet lejer (er jeg ikke selv altid lige god til at huske), ren gjort motor, kigget stempel og cylinder gennem for små defekter.
Et andet område jeg føler vi har god fod på i F2D er at lave hjælpe værktøj/redskaber der minimere fejl og gøre opgaver nemmere. Det er også en god aktivitet til de dage hvor man ikke kan flyve. Tænk din færden på banen i gennem, er der et stykke værktøj som kunne gøre dit liv nemmere? Findes det ikke - så 3D print/laserskær det - Det kan være lige så meget værd som et par dages træning
/zik zak