Så er det også lykkedes via Troels Lund i MDK, at få et klart svar fra trafikstyrelsen.
Her kommer svaret:
Efter vores snak om linestyrede modellers eventuelle omfattelse af Landdronebekendtgørelsen har jeg kontaktet TBST og de svarer hurtigt meget kort:
"En linestyret model er at betragte som en luftfartshindring da den er ”tøjret” til jorden og falder dermed ikke ind under landdronebekendtgørelsen."
Så vi kan dermed konstatere at din formodning var korrekt.
De er ikke omfattet - og dermed skal der heller ikke lave flyvepladsgodkendelser for CL pladser.
Tænk at en myndighed kan svare så klart og så kort.