Alle danske modelpiloters forum

 
Poul Munch
Indlæg: 787
Tilmeldt: 22 feb 2006 18:27
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

11 nov 2017 19:35

Det er spændende det du laver Martin. Jeg nærlæser din tekst.
Din forklaring har trigget mig i en anden retning. Jeg tænkte på om man omvendt kunne dæmpe udstødningen, ved at lave det lille afgangsrør på en kanister potte trompet formet. Altså modsat dit formål med at speede gassen op. Hvad tænker du?
Mvh Poul
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

11 nov 2017 19:41

Poul Munch skrev:
Jeg tænkte på om man omvendt kunne dæmpe udstødningen, ved at lave det lille afgangsrør på en kanister potte trompet formet. Altså modsat dit formål med at speede gassen op. Hvad tænker du?

Mener du for at dæmpe en udstødning til en motor? Jo, det er jo det samme med indsugningstragten på karburatoren. Min bror som er mekaniker har også nævnt det med en tragtformet afgang, han mener det er lidt overset indenfor alt motor relateret.
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

12 nov 2017 11:57

Jeg ville lige kontrollere at gnisten stadig kunne antænde gassen med en 5kΩ modstand i serie med højspændingen.

Til at begynde med kunne gnisten ikke antænde gassen. Jeg ændrede så lidt på gnistgabbet, og så gik det bedre.
Det viser sig at med den "svagere" gnist der fremkommer ved brug af højspændingsmodstanden, skal gasblandingen være tættere på optimal og der skal et større gnistgab til for at kompensere for dette. Jeg tror jeg ender med et gnistgab på 2mm, med dette synes jeg ikke der er antændingsproblemer på mit test-setup (med kort rør for at undgå et vildt brag inde i hobbyrummet :mrgreen:).

Dette er vigtigt at have konstateret i forbindelse med det nye tændrør.
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub
 
Brugeravatar
Niels Hilker
Indlæg: 2018
Tilmeldt: 13 aug 2004 19:51
Geografisk sted: Oksenvad
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

15 nov 2017 17:53

Føler for projekt. Det var sjovt at se det i aktion i Nustrup.
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

25 nov 2017 14:05

Jeg havde lidt problemer med SD kortet i mit kamera, så her er lidt forsinkede billeder af det nye tændrør.

Begge højspændingsledere er nu isoleret fra metalkuglen. Modstanden på 5kΩ fra NGK tændrørshætten indsætter jeg mellem højspændingsmodulet og tændrøret, så er tændrøret nemlig ikke bundet op på en bestemt modstand (der findes også NGK tændrørshætter med 1kΩ modstand).
Det sorte stads er Dirko S flydende pakning, det holder lederne på plads og isolerer mod evt. kortslutning på det runde stykke printkort. Det var det eneste jeg lige havde der var varmebestandigt (Dirko S tåler kortvarigt op til 300°C) men det måtte for min skyld gerne have været lidt stivere i det efter hærdning, det er ret blød.
Isoleringen mellem stykket med gevind og det indre messingrør er 2 lag kapton tape (2 x 0,05mm) som lige kan anes som det orange stykke. Dette tape holder til mere end 450°C.
Jeg har også lavet et stykke specialværktøj til at spænde tændrøret godt fast, en almindelig fastnøgle kunne ikke klemmes ind mellem kugle og printkort.

Jeg stødte lige på billeder af mit første tændrør, der er sket noget siden version 1 må man sige  :lol:
Vedhæftede filer
DSCF4507.JPG
DSCF4508.JPG
DSCF4509.JPG
sparkplug2.jpg
sparkplug3.jpg
sparkplug4.jpg
Senest rettet af Futterama 08 maj 2018 15:41, rettet i alt 1 gang.
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

05 dec 2017 21:00

Den seneste tid er gået med at perfektionere gasbeholderen. Jeg har fået lavet i alt 3 beholdere med varmetråd og batteri-krympeflex omkring. Krympeflexen er en ny ide jeg fik.
Dåsens papirlabel er fjernet og omviklet med kapton tape som er en orange/gul, tynd, stærk, elektrisk isolerende og god varmeledende tape der holder til temperaturer over 400°C.
Jeg har brugt min drejebænk til at rulle tråden stramt på med ensartet afstand. Jeg har også vægt-optimeret lidt ved at gå fra en blå 16AWG silikone ledning til 20AWG silikone ledning.
Varmetråden er NKT sortglødet vindseltråd som er elektrisk opvarmet til kirsebær-rød samtidig med at det er trukket lige (det bølger meget da det kommer på en firkantet pind/rulle og varmen hjælper til at rette den ud). Tråden er ca. 0,5mm i diameter og 4m lang. Den trækker 7A ved 16V (4S LiPo) når den er kold men det falder hurtigt til 6A når tråden bliver varm når den sidder på dåsen.
Jerntråden er så sølvloddet til en stump Ø0,8mm kobbertråd i begge ender. I dåsens ender er der omviklet en Ø1,4mm kobbertråd fra 1,5mm² stiv installationsledning. På denne måde kan jeg bruge almindelig lodning til at hæfte jerntråden i begge ender og disse forbindelser fungerer også som elektriske forbindelser.
Der er varmet batteri-krympeflex omkring varmetråden så den sidder godt og beskyttet. Endnu et lag krympeflex er varmet på for at holde den røde ledning på plads og isolere de elektriske forbindelser 100%. Krympeflexen er kun 0,1mm tyk så det vejer ikke meget med det ekstra lag.
Dåsen kommer i en frakke af neoprenstof (fra et par gamle waders) så den både kan holde på trådens overskudsvarme og være beskyttet mod rystelser i flyet.
Det eneste jeg mangler er at montere en temperatur sensor i bunden af dåserne.
Vedhæftede filer
1.jpg
2.JPG
3.JPG
4.JPG
5.JPG
6.JPG
7.JPG
8.JPG
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

05 dec 2017 21:07

Der kom også et nyt højspændingsmodul ind af døren i dag. Det er meget mindre end nogen af de andre jeg har og vejer også næsten kun 1/3-del! Det laver en anderledes gnist, den larmer ikke så meget lydmæssigt men støjer stadig en del elektrisk. Jeg skal lige have lavet lidt målinger lidt senere og sammenligne.
Jeg testede om modulets gnist kunne antænde gasblandingen og det gik rigtig fint.
Jeg lod også modulet stå og gniste med omkring 5 gnist-tændinger i sekundet mens jeg spiste aftensmad, for at pålidelighedsteste det lidt, og det klarede det fint. Så jeg bestilte nogle flere moduler med det samme. De nye moduler vil reducere vægten på installationen i min Harvard med 60g og på Mustangen med 180g.
Vedhæftede filer
DSCF4517.JPG
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub
 
Poul Munch
Indlæg: 787
Tilmeldt: 22 feb 2006 18:27
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

05 dec 2017 22:14

Det er bare spændende. Da du lavede din demo til stormodel træffet, husker jeg ikke at du varmede gasflasken op? Hvorfor nu det?
Mvh Poul Munch Andersen HTM
 
ClausT
Indlæg: 5509
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

05 dec 2017 22:36

Følger også spændt med, fedt projekt.

Hvis man har set en erfaren taglægger i aktion lurer man også lidt først gang brænderen bliver rettet direkte mod gasflasken, men der er mening med galskaben, det holder gas trykket oppe.
 
 
Brugeravatar
Futterama
Emnestarter
Indlæg: 589
Tilmeldt: 14 jul 2004 14:19
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Lydkanon/maskingevær simulator

05 dec 2017 22:51

Poul Munch skrev:
Det er bare spændende. Da du lavede din demo til stormodel træffet, husker jeg ikke at du varmede gasflasken op? Hvorfor nu det?

Det skal jeg sige dig.
Jeg vil gerne have en høj skudhastighed så det lyder som et maskingevær.
En høj skudhastighed kræver hurtig genopfyldning af brændkammeret med frisk gas/luft blanding.
Genopfyldningshastigheden afhænger af gastrykket fra gasdåsen (højere tryk = højere gashastighed ved dysen).
Gasdåsens tryk afhænger af indholdets sammensætning og temperaturen.
Ren propan giver ca. 8bar ved 20°C. Butan giver 2bar.
En blandingsgas f.eks. den der er i disse dåser fra fabrikken giver ca. 6bar.
Med en blandingsgas forbruges propanen i blandingen først fordi det har lavere kogepunkt end de andre gasser i blandingen f.eks. butan. De betyder at flaskens tryk bliver lavere jo mere du forbruger af indholdet. Det duer ikke så godt til lydkanonen da man så hele tiden skal justere skudhastigheden ned sammen med trykket for at bibeholde den kraftige lyd.
Så jeg fylder dåsen med ren propan som holder trykket oppe omkring 8bar ved 20°C uanset om flasken er helt fuld eller tæt på tom.
Når gas lukkes ud af dåsen, altså man forbruger gas, så kræver omdannelsen fra flydende til gasform energi i form af varme. Altså dåsen bliver kold = lavere temperatur = lavere tryk også med ren propan. For at holde trykket nogenlunde konstant, og for at flasken hurtigere når op på sit nominal-tryk på 8bar, så vælger jeg at tilføre varmen i stedet for bare at vente på at dåsen bliver varm af sig selv. Så vil jeg kunne skyde ved 2 fly-bys lige efter hinanden uden ændring på lydtryk eller skudhastighed.
Grunden til at jeg ikke brugte opvarmning ved demoen, var af praktiske årsager. Det var lige nemmere for mig at bare tage nogle større flasker med som indeholder mere gas end den lille 60g flaske som jeg har tænkt mig at bruge i flyet. Den større masse af de større flasker med mere indhold, holder lettere temperaturen og trykket oppe da temperaturen ikke falder så hurtigt, men de er jo tungere end den lille dåse samt dennes jerntråd og batteri (260g for lille dåse med indhold og batteri mod 460g for den store dåse, og de store dåser indeholder ikke skum som forhindrer flydende propan at forlade dåsen, dette har de små fra Express).
Jeg håber det giver mening.
Man kunne sagtens undvære opvarmningsdelen, men det begrænser hvor meget/ofte man kan skyde ved højeste skudhastighed eller hvor høj en skudhastighed man kan opnå uden at det går ud over lyden. Man kunne sagtens bare købe de små flasker og bruge dem som de er med det medfølgende indhold hvis man kan nøjes med den skudhastighed denne vil give. De vejer 115g fra ny med label.
Mvh
Martin Jakobsen
Midtjysk Modelflyveklub