Herfra er det vel bare at gå i gang? Som du selv siger, så er det nok ikke verdens sværeste fly at bygge skala-rigtigt (det minder mig om en forvokset "Grokker" model).
Start med at skaffe en korrekt 3-sides tegning, og dobbelt-check at det billede du evt. har downloadet også har det rigtige højde/bredde-forhold. Skalér billedet på computeren og print ud ... eller mål og håndtegn på et stort stykke papir (jeg har selv lavet alle mine designs i 2D CAD).
Min fremgangsmåde har været:
- Find 3-sides tegning.
- Importer i CAD.
- Skalér billedet til det passer.
- Gæt på slutvægt (sammenlign med eksisterende modeller).
- Køb en motor + propel + ESC + batteri der passer.
- Indtegn motor og batteri på tegningen.
- Tegn spanter, ribber osv. ovenpå.
- Husk at belastningen fra landingsstel skal fordeles ud i noget holdbart (krydsfiner).
- Gennemtænk hvordan motoren sættes fast, hvor servoerne skal monteres, om vingen skal kunne tages af osv. osv. Så kommer resten nærmest af sig selv.
- Hvad angår skala-detaljer, så er det kun fantasien der sætte grænser. Læs, læs, læs - jo flere eksempler du får set på nettet, jo flere ideer får du.
Eftersom originalen er en flyvende trækiste, så er det vel nærmest bare at lave en firewall i noget krydsfiner, lave nogle spanter på strategiske steder, forbinde dem med nogle lister og derefter beklæde kassen med balsaplader?
Firewallen, lige foran piloten, kan bruges til at skrue motoren på (med det rigtige monterings-kit, hvor der skrues et kryds på i den ende ende af motoren) - check hvordan længden passer, når du har motoren. Cowl kan laves i glasfiber. Vingerne er vist ret traditionelle.
Beklædning har jeg ikke den store erfaring med. Men jeg vil gætte på at folie kunne være godt til denne slags model. Jeg har selv brugt "Airspan" (en slags rivfast silkepapir) og glasvæv (som beskrevet i nyeste nummer af Modelflyvning).
Alle dine detaljer er hele afsnit i sig selv - brug nogle dage/uger på at google dem. Der er oceaner af bygge-logs og vejledninger til det hele. Jeg har selv lært meget ved at gennemlæse en masse gamle bygge-logs på rcgroups.com.
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.