Alle danske modelpiloters forum

 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

Ikaros, endnu en mini-DLG

14 sep 2007 17:34

I halen på Rubens og Kryders indlæg vil jeg da osse lige præsentere mit seneste projekt, som ligeledes er en DLG i mini/mikro størrelse.

Jeg er dog ikke ude efter en slyng-op-termiksvæver, men mere noget i retningen af en slyng-op og flyv skrænt og lign. svæver. Derfor er jeg ude efter noget lidt hurtigere og lidt mere solidt, så jeg skæver ikke så meget til vægten.

Vingen er massiv balsa, profil: AG03-AG11, slebet ud med sandpapir. Vinge og hale får glasfiber, dog ikke vacuumbagged, da min pumpe ikke er sat op endnu. I stedet lægger jeg afrivningsvæv udenpå som (i teorien) suger noget af epoxyen op fra glasvævet, river vævet af og matsliber og maler efterfølgende. Som sagt er ultra lav vægt ikke en målsætning.

Kroppen er et kulrør af den lidt tungere slags. Hvis det er for tungt skifter jeg det bare. Det skulle være nemt, da jeg let kan udskifte en af de komponenter modellen er opbygget af.

Næsesektionen er ikke lavet endnu, der er ikke lagt glas på finne og vinge.

Forventet vægt ca. 180-200 gr. Spændvidde 100 cm.



Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

20 sep 2007 18:51

Har nu fået bygget en krop og skaffet vingeservoer hjem.



Kroppen har jeg lavet som to skaller af 10 mm balsa uden om et par 6 mm lister, der danner kropsprofilet. Mellem skallerne har jeg lagt en højderorsservo (en stor fed 10 grams !) en skrællet Schulze 535 modtager og en 2s 300 mAh lipo som jeg har reguleret ned til 5 volt med en L4940 kreds.



Modellen vejer nu 130 gram, men mangler stadig vingeservoer og et lag 80 grams glasvæv på vinge og krop.



Så langt er jeg nået, der skal stadig finpudses her og der:







Vingeservoerne bliver nogle meget tynde Graupner C111 - kun 6 mm dybe. På nederste billede er der sammenlignet med en stor fed GWS 5,6 grams servo !



Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
Brugeravatar
Tommy Persson
Indlæg: 2266
Tilmeldt: 23 apr 2002 17:36
Geografisk sted: Hillerød
Kontakt:

22 sep 2007 00:24

Hej Michael,

Kan du ikke prøve, at måle tykkelsen af dine Graupner C111, med en skydelære ?

De opgives til 6,5 mm, men det er min erfaring, at man ikke rigtig kan stole på de opgivne mål på mange servoer.

På forhånd tak for hjælpen.

Tommy :)
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

23 sep 2007 16:11

Har fået testet C111 lidt mere. Når man skruer servohornet fast forsvinder sløret. Mærkeligt nok for stubben til servohornet er i metal. Undersiden af servohornet må fungere som et ekstra glideleje, men det må vel blive slidt ?

Servoen kører ellers fint. Dog er opløsningen lidt grov, nærmest som D47, men så skal man bare lade være med at bruge elektronisk reduktion.
Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

30 sep 2007 22:13

Så blev der lagt væv og kul på vingen og efter fjernelsen af afrivningsvævet ser resultatet således ud.







Der skal stadig trimmes omkring forkanten og så skal det hele matslibes.



Vævet er 80 grams på over- og underside samt forkanter og tipper. Jeg brugte også lidt kul selv om det nok ikke var nødvendigt. Desværre havde jeg ikke noget fedt roving, så det blev kulbånd med glastråde. Det gik lidt ud over det æstetiske.



Før glasfiberen blev lagt på vejede vingen 70 gram med 2 servoer. Efter vejer vingen 130 gram. Det vil være alt for tungt hvis det var en termikmodel, da den totale flyvevægt havner på omkring 220 gram nu. Men til skrænt er det fint og rigtigt godt vedr. vægtfordelingen.



Afrivningsvævsmetoden var lidt sværere at styre på vingen, men det skyldes at jeg ikke havde nogle særligt gode skaller at lægge vingerne i. Jeg skar ganske vist nogle ud i skum, men turde ikke klemme dem for meget af frygt for at vingen skulle blive skæv.



Til skrænt er vingen som sagt rigtigt fin, men er kravet en lettere vinge til termik ville jeg vælge film til en massiv trævinge. En massiv trævinge har jo en stor styrke i forvejen i modsætning til eks. skum.



Eller også skulle jeg bare se at tage mig sammen og få vacuumpumperne igang.
Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

04 okt 2007 22:30

Så er Ikaros klar til start. Totalvægten blev (gisp!) 240 gram. Vingen vejer nu 130 gram, krop og hale 80 gram og så skulle der lige 30 gram bly i næsen. Damn !

Halebom og halefinner kan ikke blive lette nok åbenbart.

Jeg tror stadig at modellen er meget brugbar til skrænt, og den er meget solid.

Næste gang vinden er i en brugbar retning på Herstedhøje tager jeg derud og flyver lidt på skråningen. Så må vi se om Ikaros er hot eller not.
Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

05 okt 2007 20:35

Så har Ikaros været på Herstedhøje. Vinden var 1-2 m/s fra nord, dvs. meget meget svag.



Modellen fløj meget stabilt fra første håndkast og var næsten i trim fra starten. På trods af at bakken ikke er stejl og at der næsten ingen vind var kunne jeg alligevel nå 4-5 ture frem og tilbage på bakkekammen fra håndkastet.



Herefter begyndte jeg at slynge modellen. Jeg har aldrig prøvet at slynge før, hold da op det er sjovt ! Jeg blev rigtigt bidt af det men desværre gik solen ned.



Først havde jeg en kulliste i tippen, men den rev i fingrene så jeg tog kullisten af og slyngede i tippen i stedet, som Ruben anbefalede mig i sin tråd. Det var meget bedre ! Jeg kunne nok slynge modellen 8-10 meter op, men min teknik kan absolut forbedres meget ! (Måske skulle man begynde at gå til dans ?)



Modellens flyveegenskaber bærer en smule præg af den høje vægt. Den kan sagtens holde sig i gang på meget svag opdrift, hvis man holder farten oppe, men i svingene taber den mere højde end en lettere model. Men til mit formål ser vægten meget fin ud.



Jeg er i overhængende fare for at blive bidt af SAL-dillen, så det ender sikkert med at jeg bygger mig en DLG. Men lad os se om DLG ikke bare er en nymodens dille ligesom automobilet og gummisvaberen.



Her et billede af den færdige model. De blå striber har jeg sat på for bedre at kunne se hvordan den vender, og de bliver pillet af når dyret skal males. Hvis jeg ikke smadrer modellen inden !



Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
Brugeravatar
Ruben Sonne
Indlæg: 4911
Tilmeldt: 30 nov 2001 19:15
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

05 okt 2007 22:16

Hej Mikael.

Her kommer en velment advarsel!

Der findes ingen vaciner eller andre mirakelkure mod SAL-O-NITIS!
Så er du advaret!

Tillykke med jomfruturen. Det er altid et kick, når noget man helt selv har lavet bare virker. Pøj pøj.

Med hensyn til kastepinden er det meget vigtigt at den sidder korrekt. Når du holder om den med fingrene, må vingetippen ikke nå ind tl "mellemkødet", det gør nemlig nas, efter en 15-20 kast. Den skal også afrundes og mange gange mere end man lige regner med!

Tag du nu bare og køb Thomas´ BardBird, hvis den da ikke er solgt, for så tror jeg du er solgt!

Ruben
Modelflyver af hjertet. MMFK og Herning Modelflyveklub

Frihed, er ikke ret til at gøre som du vil, men pligt til at gøre hvad du bør! M. L. King
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

18 nov 2007 18:05

Har fløjet med modellen lidt over en måned nu. Ifølge min logbog har den effektive flyvetid være 2,5 timer.



C111 servoerne kører helt upåklageligt, centrerer perfekt. Det selvom modellen har fået mange prygl undervejs. Blandt andet har jeg nu lavet 3 spydlandinger i beton, og styrtet et par gange hvor vingeboltene knækkede. Servoerne har ikke været påvirket af dette.



Jeg har vænnet mig til at slynge modellen ved at holde den i tippen. Jeg synes at det er rarere end at have en pind i, og for mig er udgangshøjden ikke så kritisk. Bare modellen ryger 10-15 meter op er det ok. Denne model er alligevel ikke til termik..



Jeg har optaget et par små videoer fra sidste weekend på Herstedhøje. Videoerne er i dårlig kvalitet, men jeg synes alligevel de er interessante. Blæs dem op i fuld skærm og husk lyd.



Et kast og så nogle runder på skrænten:



[url]http://www.grillbarguiden.dk/mikael/flyv/videos/Ikaros_5.AVI



Lidt mere skræntflyvning på højen:



[url]http://www.grillbarguiden.dk/mikael/flyv/videos/Ikaros_4.AVI

Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.
 
pentium
Emnestarter
Indlæg: 676
Tilmeldt: 01 jul 2002 23:12
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

18 nov 2007 21:16

Jep, den vindretning. Vindstyrken afhænger af din model.

Det er dog ikke let at få det til at virke og det kræver at man har nerver til at flyve med vingespidsen tæt på bakken. Bakken er noget lille til DS.

Generelt vil jeg sige at den bakke er dyr i modeller. En EPP model vil være svær at få til at køre på Dansktoppen, da den ikke er effektiv nok.

Og så bør der udvises den største agtpågivenhed. Ingen flyvning når der er folk på vejen nedenfor eller på toppen af bakken.
Mikael Christensen (SMSK - Formand).
Rigtige mænd laver ikke Range-check.