Alle danske modelpiloters forum

 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 15:31

Et lidt nyere medlem af klubben spørger ofte hvad jeg gør når jeg flyver termik, lidt a la: "Hvad så du?", "er du i løft?", "hvorfor stikker du nu af til højre?", "kan du få svæveren hjem derfra?" og nogle gange helt enkelt: "Hvad gør du???"!

Tjah - hvad f.... gør jeg? Det umiddelbare svar er "Aner det ikke - det er ubevidst!", men der jo heller ikke helt korrekt.... Her kommer en liste af punkter i mit forsøg på at "bevidstliggøre"/"verbalisere" hvad der (måske) går gennem knolden på en termikpilot. Der er intet originalt over det (tyvstjålet fra forskellige artikler og videoer i tidernes morgen og jeg har ikke engang gidet at prøve at finde kilderne) og listen er med garanti hverken 100% korrekt i alle situationer endsige dækkende. Blot et forsøg på give lidt inspiration til det givne medlem og andre aspirerende termikpiloter.

Jeg vil bede alle termikpiloter med har interesse i emnet, og som har noget konstruktivt at bidrage med, at give deres besyv/erfaringer/kritik med. Jeg har fortalt klubmedlemmet, at i sidste ende er termikflyvning en erfaringssag - som så meget andet i livet - dvs noget han selv må optræne...

  1. Hav - om muligt - en plan inden du starter ("Hvor skal vi hen, du?"), men tag først endelig stilling lige før starten! ("adaptiv planlægning"). Nogle gange er man 100% i vildrede (life sucks!) - OK, så må man starte uden en plan, men lad det være undtagelsen (Eller vente til du får en plan!)
  2. Begynd at gå efter skytegn når du er over ca. 250 skumbananer. Husk at termikbobler driver med vinden (ligger skævt i luften set fra siden) og derfor skal man typisk ikke ligge lige under en skys centrum men længere fremme i vindsiden
  3. Begynd at gå efter jordtegn når du under ca. 150 skumbananer: Fugle (primært rovfugle og måger, som ikke basker samt svaler). Læg mærke til vindskift (såvel styrke som retning - godt med blottede arme istedet for at bruge synet, som primært bør være på fuglen) både lokalt og lidt længere væk (og optræn din korttidshukommelse til at besvare spørgsmål a la "hvordan blæste træet derovre for to minutter siden?". Væn dig til at registrere temperaturen, typisk via kinderne - brug dig selv som en lokal vejrstation!
  4. Nogle har glæde af at bruge en lille vimpel/"streamer" på senderen (i passende synsvidde) så man nemt kan se den observerede vind
  5. Termikkens retning? Lær at trække to vindhastigheder (V, en vektor) fra hinanden i hovedet! V_observeret = V_isobar + V_termik => V_termik = V_observeret - V_isobar (google "third vector thermal"). Hvis det blæser meget (V_isobar stor ift såvel V_termik) er der relativt små ændringer i såvel styrke som retninger i V_observeret - men de er der og du skal reagere hurtigt som en ninja for at kunne udnytte dem!
  6. Lad være med flyve gennem samme dårlige/halv-dårlige to eller flere gange! Husk luften er et "lufthav" i bevægelse - det er ikke positionen ift jorden som er vigtig, men positionen ift til netop det bevægende lufthav. Lær at fornemme dette lufthav
  7. Lad være med kurve hvis du ikke sikker på god luft - kurver øger flyets synkhastighed (jo mere, jo værre). Vi kurver kun for at kunne blive i den gode luft. Nogle gange kan man fx lave S-sving hvis man kan ramme til løftbælte (eller bælte af "feeder'ere" til boblen) eller evt pine svæveren i termikfasen indtil man registrerer at løftet er væk (og så med at få lidt fart i slæden og videre!) M.a.o.: Flyv dynamisk (varier din fart) og lad for guds skyld være med altid at pine svæveren tæt på stallgrænsen ud fra en misforstået tanke om "altid at flyve med mindst synk"
  8. KISS mht til din opsætning. 8+ faser fx gør dig sikkert blot forvirret - det vigtigste er som ved bolighandler "beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" (at svæveren er i god luft)!
  9. "Start lavt, flyv højt!" Joe Wurts' motto - sagt ifm træning til konkurrencer. Morale: Det er evnen til "low saves" som viser pilotens klasse. Termikken i lav højde er betragtelig svævere at snuppe end i højere højder (er svagere, mindre sammenhængde og ofte iblandet turbulens)
  10. Varierer din krængningsvinkel ("bank"). Typisk kun ca. 20-25grd over når du er over ca. 200 skumbananer, tæt ved jorden skal man ofte op på små 45grd (i sjældne tilfælde helt op på næsten 60grd!)
  11. Flyv "koordineret" - lad være med at lade til dit sideror ("venstrepinden") sove! Kurven indledes med side- og krængeror og holdes med side- og højderor (kræng er gerne i neutral eller endda lidt/noget modsat ved lav dihedral). "Skal" du endelig sideglide, er det dog bedre at sideglide lidt ud af i kurven (næsen pegende væk fra kurvens centrum) end pegende ind mod kurvens centrum (pga den indre vingens dårlige Re-tal og højere indfaldsvinkel -> risiko for tipstall). Husk at over 45grd bytter sideror og højde "roller"! (Når jeg banker 60grd er mit siderorsudslag reduceret men mit højdeudslag er tæt på i bund.)
  12. Centrering: Juster dine kurver, og gør det hurtigt og resolut, hvis du ikke har helt fat men kan "fornemme" er du er tæt på god luft. En af de danske DLG toppiloter flyver i trekanter, for at finde "kernen" (af løftet), jeg flyver nogle gange i 8-taller og dropper så den del af 8-tallet hvor løftet synes dårligst. Der er mange måder - find din! (Dog koster det energi at skifte rotationsretning - sjældent et stort problem med små svævere, mere ved store tunge svævere.)
  13. Got lift? Opdrift ses typisk ved at svæveren synker mindre (eller decideret stiger) og i det mindste bliver "livlig" i både tipperne og halen. Hvis fx højre vinge løfter sig så overvej at dreje modsat (indled en højrekurve). Læg også mærke til om din start var højere end vanligt
  14. Synk ses typisk ved at svæveren føles "dvask" på rorene og hænger lidt med halen. Læg også mærke til om din start var lavere end vanligt
  15. Måske kan et variometer være en hjælp, hvis man vitterlig er i tvivl om man er i god luft (jeg har dog ingen erfaring hermed)? (Men husk at vario'en vist nok har ca. et sekunds forsinkelse.)
  16. Styre meget eller lidt? Et tricky spørgsmål... "For meget" laver unødig modstand og ødelægger din mulighed for at fornemme luften gennem flyet ("var det luften eller var det mig?"). Omvendt: Du skal jo placere flyet der hvor luften er bedst! Og: Det ofte kan man faktisk via styringen - bla indledningen af en kurve - "føle" om luften er god (farten synes at øges lidt mere end vanligt og man fornemmer god en ror-respons). Et billede på at kunne fornemme luften gennem flyet kommer fra en af de danske DLG-toppiloter, som taler om at "have en snor i flyet" - yes, Sir!
  17. Vær ikke bange for eksperimentere med forskellige opsætninger af dit fly (rorudslag, CG, ballast, evt expo eller D/R, hjælpende mixes etc) og din sender etc (nogle er til korte/stramme pinde, andre til lange/slappe pinde, nogle til to-finger-styring, andre til tommelstyring - smag og behag!)
  18. Enhver idiot kan fange een (1) boble! Kunsten er at kunne fange bobler igen og igen og igen og... Et slag på taskerne herfra er, at man er i en termikboble i et sted mellem 5 og 10 minutter (set via en højdelogger). Dvs en tur på en time typisk skal resultere i minimum seks "opsamlinger"
  19. "Der er altid termik!" - jaaa... Men nogle gange er den 10 kraftigere end andre! Og nogle dage meget snæver andre dage mere langstrakt -> det er ikke altid samme flyvestil man skal bruge. Man skal lære at skyde sig ind på hvad der virker den påg. dag (om overhoved noget...) At termikflyve i 3m/s middelvind er et helt andet game end i 6m/s middelvind - i sidstnævnte skal man virkelig være skarp!
  20. Flyv sammen med gode piloter og gerne forskellige sådanne - man ser ofte variationer i stilen. Overvej at gå til konkurrencer, ikke nødvendigvis for at flyve - ofte lærer man mere af at observere de dygtige gutter! I al fald ser man at det faktisk kan lade sig gøre at flyve måske 20min i hårdt vejr. Hvad gør de? Hvad gør de ikke?
  21. Accepter at man ikke blive den nye Joe Wurts efter 1 eller 2 sæsonner! JW flyver (fløj?) - efter sigende næsten hver dag og har gjort det i maaaange år... Men sæt dig selv nogle fornuftige mål, fx at forøge dine max-tider med 10min (20, 30, 40, 50, 60, ... minutter). Og hey - glem ikke at nyde naturen :)
  22. Jeg havde stor glæde af at kunne "se" min flyvning på min PC via højdedata fra en højdelogger (RAM3) da jeg startede. Blev bla chokeret over, at jeg kunne se, at jeg tabte ca. 1/3 af mine bobler -> fik mig til at stramme ballerne sammen mht termikcentrering. Der er få ting jeg afskyr mere i dag end at miste en boble (sjusk af værste skuffe)
Senest rettet af bruel 03 jul 2017 22:55, rettet i alt 3 gange.
 
Brugeravatar
Hjeresen
Indlæg: 310
Tilmeldt: 10 apr 2007 23:17
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 16:12

Tak for er fantastisk indlæg Peter. Jeg er sikker på at jeg og mange andre begyndere ud i denne disciplin vil få glæde af din tråd.
Billede
 
Brugeravatar
MrFox
Indlæg: 3982
Tilmeldt: 29 dec 2010 22:11
Geografisk sted: Helsingør
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 16:29

Min erfaring er at man skal starten med at kurve med det samme, flyv ikke alt for langt for at finde boblen, med mindre du er 100% sikker på at der er løft. Hvis du ikke fanger boblen, søger du medvinds men stadig i kurver, igen pas på du ikke kommer for langt i medvind.

Mere er der faktisk ikke i det
Med venlig hilsen

Medlem af:

De Frie modelflyvere

BenBoxLaser


RCGROUPS
RC-Ørnene
MDK


The ultimate measure of a man is not where he stands in moments of comfort and convenience,
but where he stands at times of challenge and controversy M. L. King jr.
 
Brugeravatar
jens39
Indlæg: 1579
Tilmeldt: 18 feb 2007 15:46
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 20:55

Godt indspark Lizzie !!!

punkt 9. Er vist en sandhed med modifikationer..... prøv omvendt "launch low, fly high "

Jens Hoffmann
FAI ID: 17279
 
Headspeed
Indlæg: 363
Tilmeldt: 12 feb 2012 09:06
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 21:26

Super indlæg Brüel!!

Citatet er såmænd godt nok, men i denne udgave kommer det vist fra Jun C. ;-) Han kaster en DLG i helt superb balance, så det næsten ser smukt ud :shock:

Keep them coming!
Venligst
Thomas
 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Hvordan flyver man termik?

03 jul 2017 21:40

jens39 skrev:
Godt indspark Lizzie !!!

punkt 9. Er vist en sandhed med modifikationer.....  prøv omvendt  "launch low, fly high "

Du har ret, Smukke (vedh) - jeg troede altid jeg gjorde det omvendte af Joe Himself (jeg kaster som en kylling og flyver (for) højt...) :mrgreen: TAK!

Jeg vil stadig mene, at det er god ide at kunne starte højt (i al fald til en konkurrence) men den egentlige termiktræning bør starte i "lavere luftlag", hvor det er betragtelig sværere (termikken er svagere, snævere, mere fragmentarisk og i blæsevejr iblandet turbulens fra træer etc).

@Headspeed: Hva' faen - kan du også svare??? :mrgreen: Du har ret - "Launch high. Fly low" er Jun C's citat, TAK! :)
Vedhæftede filer
joe.png
joe.png (19.31 KiB) Vist 2918 gange
jun-c.png
jun-c.png (15.44 KiB) Vist 2918 gange
 
Brugeravatar
excalibur
Indlæg: 275
Tilmeldt: 14 apr 2004 10:09
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

04 jul 2017 11:00

Hej Peter,

Et fantastisk indlæg. Det burde laves sticky! Så kan man let finde det og uddanne alskens piloter i denne ædle kunst.

Med din tilladelse lægger jeg dit indlæg på vores hjemmeside http://www.smsk-rc.dk
Morten Enevoldsen, webmaster - Dansk LSF koordinator

smsk-rc.dk


Artikel om design & konstruktion af BullSiGh F3J flyvende vinge (på Engelsk)


Mobil: 4098 0898 (FrSky Taranis X7)

It's never too late to have a happy childhood!
 
Brugeravatar
excalibur
Indlæg: 275
Tilmeldt: 14 apr 2004 10:09
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

04 jul 2017 15:12

Morten Enevoldsen, webmaster - Dansk LSF koordinator

smsk-rc.dk


Artikel om design & konstruktion af BullSiGh F3J flyvende vinge (på Engelsk)


Mobil: 4098 0898 (FrSky Taranis X7)

It's never too late to have a happy childhood!
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Indlæg: 1709
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Hvordan flyver man termik?

04 jul 2017 15:13

Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
Brugeravatar
pbm77
Indlæg: 891
Tilmeldt: 06 nov 2005 21:12
Kontakt:

Re: RE: Re: Hvordan flyver man termik?

04 jul 2017 16:39

MrFox skrev:
Min erfaring er at man skal starten med at kurve med det samme, flyv ikke alt for langt for at finde boblen, med mindre du er 100% sikker på at der er løft. Hvis du ikke fanger boblen, søger du medvinds men stadig i kurver, igen pas på du ikke kommer for langt i medvind.

Mere er der faktisk ikke i det

Et godt eksempel på punkt 6, 7 og starten af punkt 18

Med andre ord: "don't do it"


Anyway, gode pointer Peter. En ting jeg lægger vægt på er, at folk kan se når deres fly rammer løft. Det opnåes bedst ved at trimme flyet til at flyve selv med den (for det pågældende fly) rette hastighed og så ellers bare observerer hvordan det opføre sig.

Det sammenholdt med at være opmærksom på vinden og følge den når den skiftet fra "normal-retningen", er efter min mening grundstenene i at begynde at finde termik.
Peter Madsen