Alle danske modelpiloters forum

 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

The Fr3aK 2018 (SMSK)

19 mar 2018 00:44

Hej svingere

I indbydes hermed til årets 2. danske F3K-konkurrence, som afholdes på Skovlunde Gl. Flyveplads (ml. Skovlunde og Ballerup) d. 28. april i SMSK-regi. Fordi vi kan, har vi ladet os inspirere af Tom Silers 'Fr3aK' DLG-serie og døber hermed konkurrencen - samt vinderen! - The Fr3aK :mrgreen: Den (u-)heldige vinder forventes at iføre sig denne (netop indkøbte) https://www.festogfarver.dk/11423-large ... eparyk.jpg guldfolieparyk ifm podiefotoet, haha...

Vi håber at se mange friske svingere og der vil selvfølgelig blive taget godt imod nye(ere) DLG/F3K-piloter. Er man helt "grøn" mht DLG-flyvning er det dog næppe en optimal oplevelse at kaste sig hovedkulds ud i en F3K-turnering - der er lidt tryk på. Men det er absolut en god ide komme forbi og se nogle af DK's bedste F3K-piloter i aktion, fornemme stemningen og evt. få snak om grej etc. i frokostpausen!

Faciliteter: Der bliver tale om en 'free field'-konkurrence: Vi har intet klubhus at tilbyde, men kan dog tilbyde ly i tilfælde af byger i 4.5m x 4.5m pavillon. Vi har af lodsejeren (Ballerup Kommune) fået tilladelse til græsslå flyvefeltet og vi har fået lovning på at måtte låne en nøgle til toiletter ca. 200m væk (og herrer kan 'lette ben' ca. 100m væk relativt ubemærket).

Frokost: Vi tilbyder smurte sandwiches til indkøbspriser for dem som ønsker det (ca. 30 kr.) - skriv i så fald venligst '(F)' eller '(frokost)' når i tilmelder jer. Der er kaffe og lidt bagværk samt sodavand (og en del postevand på flaske). Vi afregner når vi skilles - kontant eller med Mobilepay til undertegnede (6076 0024).

Tilmelding: I denne tråd, til undertegnedes email, peterbruel (elefant-a) fastmail (punktum) fm eller via sms (ovenst. nummer). S.U. senest lørdag 21. april.

Deltagergebyr: cos(v)^2 + sin(v)^2 - 1 kr.

Detaljer (små justeringer kan forekomme):
  • Google Maps kort over området (flyvefeltet bliver ca. i midten kortet - ca. 50m ØNØ for Kræmmerstien): http://bit.ly/2pknFOm . GPS = (55.717252, 12.381912)
  • Et foto fra området (ca. hvor vi flyver, ser mod NNØ): https://photos.app.goo.gl/vDVxY490kEqwFuPA3 . Stien som ses er 'Kræmmerstien', der forrige sommer blev udbygget så den krydser hele området (Google Maps satellit-fotoet er ikke opdateret)
  • Parkering: Der er flere muligheder... Enten østpå, på den lille P-plads ml. området og Harrestrupvej ud for Birkeengen. Den rummer dog kun ca. 5 biler! Til gengæld er der en bred rabat ml. cykelsti og Harrestrupvej, hvor man kan (må???) parkere. Ellers vestpå: Vi har en nøgle til en bom ind ad Kræmmerstien ved Marbækvej samt tilladelse til at køre grej ind på området, men bilerne skal forlade området igen efter afsætning. Vil man ind i bil med grej, så mødes vi i tidrummet til fælles indkørsel (ad Kræmmerstien) kl. 08:30. (Ellers må man gå ca. 300m med grejet - såvel ved parkering Ø og V for pladsen)
  • Briefing kl. 9:45
  • Første start ca. kl. 10
  • Ingen ny runde efter kl. 16:00 (tak, Søren)
  • Der er vist tradition for rundstykker og kaffe til velkomst - det bliver ca. 08:45 - 09:30. Medtag meget gerne egen (camping) stol eller fx et strandtæppe mod fugten i græsset
  • Opgaveliste (17/4):

      D: Ladder (Laddr)
      G: 5longest (5x2)
      B: 2Last (2x4)
      C: AllUp (AUp)
      H: 1234
      J: 3Last (L3x3)
      E: Poker
      A: Last (L1x5)
      K: BigLadder (BLddr)
      B: 2Last (2x4)
      F: 3of6
      I: 3longest (3200)

  • Til evt. nyere folk: Hav som minimum et stopur og kuglepen med (vi hjælper hinanden med tidstagning)
  • Konkurrencen tæller med i den danske '19-udtagelse i F3K og det er derfor nødvendigt at man er medlem af MDK. Er det folk vi ikke har set før, kan det ske, at vi udbeder os jeres MDK-medlemsnr. så vi kan checke MDK-medlemskab

Deltagerliste pt:

    Axel H.  (F)
    Benjamin T.
    Finn Ø.  (F)
    Jens H. 
    Karsten J.  (F)
    Martin ?.  (F)
    Peter B.  (F)
    Rasmus K.  (F)
    Ruben S.  (F)
    Søren N.  (F)
    Tobias S.  (F)
   
Kom frisk, vh

Søren N. og Peter B.
Senest rettet af bruel 26 apr 2018 13:31, rettet i alt 20 gange.
 
Brugeravatar
Ruben Sonne
Indlæg: 4911
Tilmeldt: 30 nov 2001 19:15
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

19 mar 2018 06:46

Team Sonne 2*F)

Dog med forbehold for uopsættelige familie omstændigheder.

Vi glæder os!

Tobias og Ruben
Modelflyver af hjertet. MMFK og Herning Modelflyveklub

Frihed, er ikke ret til at gøre som du vil, men pligt til at gøre hvad du bør! M. L. King
 
Brugeravatar
kempf
Indlæg: 588
Tilmeldt: 26 sep 2010 18:14
Geografisk sted: Ejstrupholm, midtjylland
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

19 mar 2018 12:47

Rasmus Kempf 'F
smid din svæver og nyd det
( a er helt tosset med dlg )
 
Finnofden
Indlæg: 21
Tilmeldt: 17 dec 2014 21:56
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

26 mar 2018 22:01

Finn Ø er klar med nye skibe :-)
Finn Ø. (OY 5209)
 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

26 mar 2018 22:04

Finnofden skrev:
Finn Ø er klar med nye skibe :-)

Ska' herren ha' sandwiches? :)
 
Brugeravatar
Ruben Sonne
Indlæg: 4911
Tilmeldt: 30 nov 2001 19:15
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

26 mar 2018 22:17

Det uudsættelige familearrangement blev klaret i lørdags.

Så team Sonne er på banen.

Skal Finn Ø ikke have luftet flåden i Bording d. 14/4???

Ruben
Modelflyver af hjertet. MMFK og Herning Modelflyveklub

Frihed, er ikke ret til at gøre som du vil, men pligt til at gøre hvad du bør! M. L. King
 
Finnofden
Indlæg: 21
Tilmeldt: 17 dec 2014 21:56
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

28 mar 2018 08:47

@Peter: Jo tak, jeg vil gerne bestille herre Sandwiches.

@Ruben: Flåden skal luftes d. 14/4, har tilmeldt mig på tråden.

Finn
Finn Ø. (OY 5209)
 
Brugeravatar
Karsten krogh Jeppesen
Indlæg: 130
Tilmeldt: 23 aug 2009 20:52
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

02 apr 2018 17:42

Hej Peter,
takker for indbydelsen og vil meget gerne lege med.
F for frokost ja tak
Mvh Karsten
 
Benjamin Thordahl
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09 sep 2016 21:19
Kontakt:

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

14 apr 2018 18:05

Hej Peter 
Jeg kommer også med! 
Hilsen Benjamin
 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: The Fr3aK 2018 (SMSK)

14 apr 2018 18:36

Benjamin Thordahl skrev:
Hej Peter 
Jeg kommer også med! 
Hilsen Benjamin

Super, Benjamin! (Sig lige til hvis du skal have sandwiches.). Listen opdateret.