Alle danske modelpiloters forum

 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Vacbag'ing af et haleplan

08 feb 2018 17:53

Halløj (på badehotellet...). Det er endelig lykkedes mig at bag'e et haleplan (til en kammerats Arthobby Odyssey 2.7M). Det originale havde vredet sig skrækkeligt - det samme havde en sydtyskers ditto på Hahnenmoos i CH her start efteråret! Han løste problemet midlertidigt vba en hårtørrer venligt udlånt af hotelpersonalet (!) Årsagen skal højst sandsynligt findes i, at tykkelsen kun var/er 3.2mm. Selvom det er glasbelagt (formodentlig med 25g) er det åbenbart ikke nok. Ydermere suger balsa vand og hvis det ene side eller ende suger mere end den anden, ja, så får vi "propellen"... Kan midlertidigt rettes ud som tyskeren gjorde, men hvor ofte gider at man lege den leg - specielt når/hvis det sker "i marken"?!

Løsning: Mere tykkelse (her 7.2mm i roden), et sandwich-materiale som ikke suger vand (i samme grad som balsa) og et stivere skind (her 49g GF). Jeg har lavet et kommenteret fotoalbum her: https://photos.app.goo.gl/5gbPPvmUE57IrVPC3 og vedh. et enkelt fluepapir.

Jeg er tilfreds - og håber også min svæv-kammerat bliver det - omend der stadig er plads til forbedring(er). Har I spørgsmål og/eller kommentarer så giv den gas. Jeg bruger denne tråd til samling af mine erfaringer med vacbag'ing (af ikke blot halefjer) og I andre er naturligvis velkomne til samme med jeres vacbag-projekter.

DSC_1170.JPG
 
Brugeravatar
kempf
Indlæg: 588
Tilmeldt: 26 sep 2010 18:14
Geografisk sted: Ejstrupholm, midtjylland
Kontakt:

Re: Vacbag'ing af et haleplan

08 feb 2018 20:23

Det ser godt ud Bruel.

der skulle vel ikke være en t2 halesæt i tanken
smid din svæver og nyd det
( a er helt tosset med dlg )
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Indlæg: 1707
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Vacbag'ing af et haleplan

08 feb 2018 20:59

Fint!
Da jeg brugte pudset 3mm balsa beklædt med 25 grams glas (diagonalt) på haleplaner og finner på Bart Birds fra 2002 til ca 2008 (?) vred de sig også en gang i mellem. Dog ikke ret tit. Efter at jeg har bugt skåret lyserødt skum -> pudset depron - fræst depron er der ikke noget der har vredet sig. Jeg hælder også til forklaringen om at balsa'er suger vand så det vrider sig mere end glasset kan kontrollere.
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
ClausT
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Vacbag'ing af et haleplan

08 feb 2018 21:43

Der er en fin serie byggevideoer her 

https://youtu.be/p5BsfmUrtDM


På tysk og med tysk grundighed, men han kommer dog igennem bygningen af en F3K på relativt få afsnit.
 
bruel
Emnestarter
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Vacbag'ing af et haleplan

09 feb 2018 00:43

Tak for kommentarerne og spot on mht Jan-Henning-videoserien, Claus! Mange fiduser (som jeg har overset...) fra en gut, som virkelig KAN vacbag'e... ('Positivbauweise' på tysk.)

Kom i tanke om, at jeg på mobilos havde nogle videoer af mit skære- og vacuumgrej. Husk, der er "mange veje til Rom"; dette er min - find din egen! Jeg afskyr larm og har derfor valgt at køre min pumpe (køleskabskompressor) med en "duty cycle" på ca. 10% (er tændt i 10% af tiden). Mindre larm (og en kølekompressor er forvejen meget støjsvag) samt stank af kompressorolie (selv med en 'oil trap' ryger der lidt igennem). Det reguleres med en (asymmestrisk opsat) astabil multivibrator (med tilh. relæ-driver) med passende tidskonstanter modsvarende posens tæthed. Jeg har også fået sat en DIY-bleeder-ventil på - den sidste pose og adapter (ny-lavet) var så tæt at det tog næsten 9min at gå fra -0.90 bar -> -0.85 bar (med 3.3L vacuumkammer)! Princippet er at en ligevægt indstiller sig pga, at det bliver sværere og sværere for pumpen at nå grænsen på -1.0 bar. Er man lidt ferm kan man indstille et vacuum, som ligger i intervallet [-0.90, -0.80] og holder sig der til næste morgen. Der arbejdes dog på en lidt smartere styring som er mindre tidskrævende at indstille og vil give mig lidt bedre nattesøvn...

DIY-skumskære-grej (gravitationsskærer/"klaptræ"): https://drive.google.com/file/d/1I7krB7 ... sp=sharing

DIY-vacuum-grej og (ultra simpel!) regulering: https://drive.google.com/file/d/1dmyrKe ... sp=sharing . Skru op for lyden: Oliefælden lyder som en der (ca. hvert 2. minut) sagte slår på bongotromme (!) :) (Summe-lyden stammer fra en PC-blæser i den tilstødende varmekasse, som fordeler varmen fra et strygejern, der bager "kagen"...)
 
Headspeed
Indlæg: 363
Tilmeldt: 12 feb 2012 09:06
Kontakt:

Re: Vacbag'ing af et haleplan

10 feb 2018 09:22

Muy bien!

Ser søreme godt ud Brüel ;)
Venligst
Thomas