Warbirds Over Filskov
Filskov Modelflyveklub indbyder hermed til et træf for Warbirds Lørdag d. 20/8 og søndag d. 21/8 2011
Stævnet vil blive afholdt som et hyggetræf med masser af mulighed for at flyve og snakke med andre piloter med samme interesse for fly der har gjort sig i militær tjeneste af den ene eller anden art.
Alle typer Warbirds er velkomne både store og små.
Stævnet vil blive afholdt på Filskov Flyveplads som er hjemsted for klubben, der er yderligere info om pladsen på klubbens hjemmeside: her
Der er mulighed for at ankomme fredag d.19/8 2011 fra kl. 12.00, der vil være arrangører tilstede så der er mulighed for at få hjælp og anvisninger ang. Parkering osv.
Der vil være en kort briefing både lørdag og Søndag KL. 09.00 ang. dagens program, og de flyveregler der gælder på pladsen og her kan vi aftale hvis nogle ønsker at flyve en speciel opvisning eller flyve alene, ellers er der fri flyvning hele dagen fra 09.00 til 20.00. I forbindelse med briefingen vil der være gratis rundstykker og kaffe til alle deltagere.
Vi har en grill der vil blive tændt 11.30 og 18.30 lørdag, der er også mulighed for at købe pølser og brød og øl og vand, ellers er man velkommen til at bruge grillen til medbragt mad.
Prisen for at deltage vil være 50,00 kr. pr. dag og betaling skal finde sted enten ved ankomst eller senest ved briefing om morgenen.
Tilmelding til træffet kan ske her i tråden og på en hjemmeside vi har oprettet til formålet http://www.rcwarbirds.dk/
Her kan man sende et billede af sig selv og sin(e) modeller, så vil vi løbende updatere siden så man kan følge med i status på de deltagere og modeller der vil deltage i træffet.
Da der er en del i klubben der har en P-51 Mustang ( 4-5 stykker) vil vi se om vi kunne lave et lille Fly-in for P-51`ere og se hvor mange vi evt. kunne få i luften på samme tid, så kunne der forhåbentlig blive nogle gode billeder.
Vi er også nogle stykker der tager til udstillingen i Riisskov d.27/2 2011 med nogle af de modeller der kommer til Filskov, her kan man også melde sig til stævnet.
Yderligere oplysninger og evt. ændringer vil også komme her i tråden, ellers velmødt og på gensyn i Filskov.
MVH. Filskov Modelflyveklub/Warbird-Teamet