Alle danske modelpiloters forum

 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

16 nov 2019 21:31

Det regner, det er gråt, heldigvis er det snart tid til vaniljekranse  :lol:

Sidste vinter fik jeg startet på en lille CNC fræser i form af en Proxxon MF-70 udbygget med et CNC ombygningssæt.
Det fungerede, men var helt klart kun en start.
Ja, der kunne hænges stepper motorer på, men nej det er ikke super stabilt rent mekanisk.

Det er en meget lille fræser, så vingeribber til 50 cm korde bliver i rigtigt mange stykker.. men til at lære om CNC og hele arbejdsgangen har den en perfekt størrelse.

Næste 'step' (haha) er udskiftning af endeplader i krydsbordet, nuværende er ikke stive nok, hvilket giver en del af det slub der er i det nuværende krydsbord. Ved retningsskift bukker endepladen en tiendedel mm, ikke godt nok.

Første plan var at fræse nye endeplader i 10mm alu, men de vil stadig kunne sidde og vippe hvis de udelukkende bliver spændt på for enden af bordpladen.
At de også skal kunne bære vægten af en stepper motor gør det ikke bedre.
Løsningen er at aflaste ved at have en støtte der går hen under bordpladen… se sidste billede.

Der er allerede flere der har løst dette, enten i fræste alu-dele eller i 3D printede dele (søg på "Bubblegum CNC" på Thingiverse).
Men der er forskellige versioner af MF70 fræseren, hulafstand har ændret sig et par mm, og primært vil jeg gerne have en 'ud i et' printet ting, ikke mange del-komponenter der skal skrues sammen.

Derfor, gang i at tegne selv.. udgangspunkt var et par billeder på mobillos konverteret til sort/hvid før de blev sendt videre.
Hente ind i Fusion360 og kalibrere, de er ikke 100% målfaste (perspektiv og linse på mobil er langt fra perfekt), men sammen med en skydelære kom det på plads.

Har prøveprintet det første endestykke, passer perfekt, indrømmet det er en tålmodighedsting at blive ved med at tegne i stedet for at bare trykke print på den første skitse, men efterhånden lærer jeg vel at det er hurtigere at designe delen helt færdig på computeren først.. 

Og hvad er der så med de vaniljekranse?
Nej, det er ikke hullet til dem jeg fræser, men det vigtige, det uden om :P viewtopic.php?f=90&t=104299&p=524859    
Vedhæftede filer
MF70 CNC version 1.jpg
IMG_20191116_081445.jpg
IMG_20191116_081717.jpg
IMG_20191116_082014.jpg
IMG_20191116_081934.jpg
x-endplate.jpg
x-endplate2.jpg
 
Poul Munch
Indlæg: 787
Tilmeldt: 22 feb 2006 18:27
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

17 nov 2019 15:52

Hej Claus

Jeg tror godt du kan sætte spændingen til stepper motorerne op. Jeg bruger 36v på ca samme størrelse motorer. Så får de mere kraft og der tabes ikke så mange steps.
Mvh Poul Munch Andersen
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

17 nov 2019 22:52

God pointe, skal lige have checket at elektronikken også vil være med på 36V.
Umiddelbart burde der være kræfter nok, NEMA23 størrelse steppere er rigeligt store til denne lille fræser, men bagtanken var naturligvis at de kunne rykke videre på en større fræser med tiden.

Har hygget mig med at tegne lidt videre samtidig med at printeren spytter prototyper ud, havde nok troet at dette var et lille weekend projekt, men kan godt se det kommer til at tage et par weekender, herligt  :lol:
Vedhæftede filer
IMG_20191117_164333.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

01 dec 2019 11:35

Mere kaffe og mere hygge med at tegne og konstruere, det begynder at ligne noget, men har selvfølgelig også taget et par forsøg :D

Jeg har skiftet lejetype, har fået nogle aksialejer (F6-14M 6x14x5mm) i stedet for de først indkøbte lejer.

Har også taget mig sammen og tegnet hullet til microswitch med, umiddelbart kunne det vente den skal jo 'bare' sidde på kanten bagefter, men nu er der en fin lille lomme den kan plumpe ned i, færdig. I det hele taget nok det der kræver mest tilvænning for mig, at tegne tingene helt færdige så der ikke er noget efterbearbejdning..er jo vant til at starte med en stump træ, skære den på circa mål, placere et par huller, måle, kigge.. det er samme proces nu, det sker bare på skærmen først.

I øvrigt var endeplade symmetrisk indtil der kom en microswitch i, den kan som sådan også godt sidde i begge sider, men passer bedst i den ene side... så lærte man at være opmærksom på hvilken side man 'ser' tingene fra, havde selvfølgelig fået det tegnet spejlvendt i forhold til hvordan jeg gerne ville have tingene.
Heldigvis nemt at fixe.. men gav endnu en dims til brokkassen :lol: 
Vedhæftede filer
xy crosstable 2.jpg
xy crosstable.jpg
IMG_20191201_110313.jpg
IMG_20191130_124121.jpg
IMG_20191201_110215.jpg
IMG_20191201_110247.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

03 feb 2020 21:46

Er kommet videre med dette projekt, efter lidt redesign er både X og Y akse blevet ok.

Som flere andre har jeg modificeret på Y aksen så de ~48mm max bevægelse er blevet til ca. 75mm.. langt mere brugbart.

Plads til microswitche er designet med, nu skal jeg så tage mig sammen til at få dem sat i og forbundet.. 
Vedhæftede filer
IMG_20200202_165021.jpg
IMG_20200202_181820.jpg
IMG_20200202_181909.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

18 feb 2020 21:17

Langsomt er vist en svag underdrivelse, men det går fremad :)

Fik taget mig sammen og monteret switche (let) og ikke mindst trukket ledninger til dem (suk.. kedeligt)
Efter at have læst lidt på lektien, monterede jeg dem som NC, Normally Closed,

https://github.com/gnea/grbl/wiki/Wiring-Limit-Switches

Dette skulle give en advarsel hvis der er en løs forbindelse, før det er for sent.

Så langt så godt.. strøm på, konfigurere til NC limit switches, kør.. ALARM... hmm.. teste, teste.. alt virker, indtil man prøver at køre med stepmotorer, så trigger limit kontakter med det samme.

Lang historie kort, støj på indgangene, et par kondensatorer loddet på, så kørte det.

Troede jeg.. Z kontakten virkede stadig ikke :(
Nå, offer for 'købt for billigt' board der ikke understøtter nyeste udgave af firmware.. dette kunne dog fikses i en konfigurations fil, og efter upload af ny firmware begyndte tingene at spille..

Den positive melding er at der nu er 75mm på Y aksen i stedet for 46mm.. X:120mm Y:75mm er noget mere brugbart.. Z melder omkring 60mm, men til en 2½D fræser er det få mm der er brug for til udskæringer.
Vedhæftede filer
IMG_20200218_175612.jpg
IMG_20200218_175559.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

15 maj 2020 21:14

Stod og manglede nogle beslag til servomontering, 8 stk, 6*20mm, to ø3 huller i hver, havde det bare været et enkelt eller to havde jeg bare lavet det 'i hånden' med tilsvarende skæve huller.

Tid til at fyre op i fræseren, ikke noget fancy design, bare 'manuel' flytten rundt (fra PC'en).. går ikke så hurtigt, men giver en god fornemmelse for maskinen, nemmere at eksperimentere med hastigheder og dybder når man gør det i små trin.

Jeg havde ikke pladen monteret med dobbeltklæbende så fræste ikke helt igennem, var hurtigt at skille dem med diamantskiven bagefter.
Job done :)
Vedhæftede filer
IMG_20200515_172630.jpg
IMG_20200515_181536.jpg
IMG_20200515_181709.jpg
IMG_20200515_182546.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Version 3

10 okt 2020 22:26

Er i gang med version 3 fordi jeg syntes det er sjovt :)
Ja, kunne købe en færdig maskine større og billigere, men prøver at lære hvad det hele går ud på..

Erstatter nuværende 6mm spindler med standard M6 gevind til 8mm spindler med trapez gevind med 1mm stigning.
Den anden ændring er at samle begge tryklejer i den ene lejeblok så forspænding kan styres uden at 'bukke' hele landet.

Udover printede dele, er der denne gang også hjælp fra en drejebænk til at tilpasse spindler.
Vedhæftede filer
IMG_20201004_193338.jpg
IMG_20201007_171008.jpg
IMG_20201007_171053.jpg
IMG_20201010_164841.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

27 okt 2020 20:01

Så er mekanikken ved at være på plads, ikke perfekt, men et godt skridt fremad.

Kunne være i gang med at fræse nu, men styringen står også for en opgradering, kan jo være farligt at kigge på internettet ;)
Den oprindelige styring er ok, men var blandt andet følsom over for støj på indgangene fra end-stop, alt kan løses, men før man har set sig om er det lettere at skifte til noget hvor det er indbygget.. 

Der er lidt pakker på vej (hvornår er der ikke det :D).. er ved at pønse på om ikke kassen med alustumper kan levere en fornuftig indkapsling af styring og strømforsyning.

 
Vedhæftede filer
IMG_20201024_141735.jpg
IMG_20201024_180541.jpg
IMG_20201024_180547.jpg
IMG_20201025_174859.jpg
IMG_20201027_174154.jpg
 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Micro fræser, Proxxon MF-70, med CNC udbygning, version 2

13 nov 2020 22:05

Er ved at have ledninger midlertidigt på plads så der forhåbentligvis kan komme liv i tingene.
Vedhæftede filer
IMG_20201113_142225.jpg
IMG_20201113_155205.jpg