Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
Stig Andersen
Emnestarter
Indlæg: 2213
Tilmeldt: 09 nov 2001 08:23
Kontakt:

RC Sommerlejr Uge 29

05 feb 2021 09:10

Dette er ikke den egentlige indbydelse, men blot en udmelding fra SMK.

Kære Sommerlejrgæst.
RC-Sommerlejr 2021 er i støbeskeen. Sønderborg Modelflyveklub forventer at kunne gennemføre lejren som normalt og arbejdet er allerede i gang.
Lejren:
Vi har en aftale med SFS-Hallen i Sønderborg om leje af græsareal og hal mm. Hallen ligger inden for cykelafstand til bymidten, ligesom der er indkøbsmuligheder indenfor gåafstand. På den anden side af hallen ligger Sønderskoven med gode MTB ruter og stier til løb og gang. Stranden ligger 3 km fra hallen.
Flyvepladsen:
Sønderborg Kommune har planer om et byggeri umiddelbart op til vores flyveplads, der hvor vi normalt parkerer. Skulle dette mod forventning give problemer, har vi som nødløsning mulighed for at flyve i Nordals Flyveklub i Pøl, hvor vi tidligere har afholdt flyvning. De vil med glæde stille deres plads til rådighed for os igen hvis dette skulle blive nødvendigt.
Tilmelding:
Lejren vil være åben fra fredag den 16. juli til lørdag den 24. juli. Vi vil åbne for tilmeldingen fra starten af maj måned. Vi håber på en stor opbakning til lejeren. Vi ses i uge 29. www.rc-sommerlejr.dk

Mvh.
Hans Chr., Kurt, Torben, Kenn, Jakob og Stig
Stig Andersen
Stormodel udvalget
Sønderborg MFK og Lindtorp MFK