Hermed indbydelse til Nusernes Sommerlejr, som traditionen tro afholdes i uge 28.
Sommerlejren er en fantastisk lejr i de bedste omgivelser til flyvning, som der kan bydes på i Danmark med mulighed for at flyve på asfaltbane og græsbane fra samme pilotfelt. Derudover er der gode faciliteter til madlavning og ophold indendørs, og der er rigelige bade- og toiletforhold.
Hvis du er interesseret i at deltage, er du meget velkommen til at læse vedhæftede dokument og sende din tilmelding afsted til sekretariatet.
Vi glæder os til at se dig!