Alle danske modelpiloters forum

 
anders
Emnestarter
Indlæg: 165
Tilmeldt: 09 dec 2002 20:47
Kontakt:

Referat for stiftende generalforsamling for ny modelflyveklub i Mellerup ved Randers.

05 jan 2010 22:19

Referat for stiftende generalforsamling for ny modelflyveklub i Mellerup ved Randers.
Generalforsamling blev afholdt lørdag d. 5 december 2009.
På mødet deltog 9 interesserede – derudover var der modtaget tilkendegivelser fra yderligere 3, der desværre var forhindrede i at deltage.

Ad punkt 1
Forsamlingen valgte Kim Sauermilch som dirigent.

Ad punkt 2
Forsamlingen valgte Anders Aagaard som referent.

Ad punkt 3
Initiativtagerne til mødet (Claus Knudsen (CK) & Anders Aagaard (AAA)) orienterede om pladsen.
Modelflyvning Danmark har allerede forhåndsgodkendt denne – også til stormodeller og jet.
Ansøgning om landzonetilladelse er også indsendt til Randers Kommune.
Der allerede sået græs på pladsen.
Claus Knudsen orienterede om de undersøgelser der var foretaget omkring græsslåning.

Endvidere orienteredes om grundlaget for at etablere ny klub.
Anders Aagaard fortalte, at han tidligt i processen havde fremlagt mulighederne for bestyrelsen af Randers Modelflyveklub (RMFK) da denne igennem længere tid har arbejdet på at finde en evt. ny flyveplads.
RMFKs bestyrelse kunne imidlertid ikke opnå enighed om den valgte placering, var den rette.
CK og AAA valgte at arbejde videre med ideen, bla. for at undersøge om de fornødne tilladelser overhovedet kunne opnås – Jo mere konkret mulighederne var på plads, des nemmere ville det også være for evt. interesserede, at tage stilling til de muligheder og fordele der kunne opnås.
Det blev fastslået flere gange, at det på ingen måde havde til hensigt, at kapre medlemmer fra Randers Modelflyveklub eller på anden måde skade denne.
Initiativet skulle ses som et supplement til mulighederne for, at dyrke modelflyvning i Randers området.
På baggrund af dette blev det også gjort klart, at var andre klubber på sigt interesserede i at anvende evt. kommende flyveplads, var alle muligheder åbne.
Herunder selvfølgelig også mulighed for (hvis det måtte ønskes) en fusion med RMFK.

Dino Santi fortalte at Randers Kommune var tæt på at anvise plads til et samlet RC center ala. Greve RC Center – Ingen andre af de fremmødte var dog bekendt med disse planer.
Der blev diskuteret konstruktivt om muligheder, bla. for større træf osv.
Hans Dahl Christensen (HLD) bekendtgjorde, at han havde stor erfaring omkring opstart af modelflyveklubber og han stod til rådighed hvis der skulle opstå spørgsmål i opstartsfasen.
Dejligt at så erfarne folk stiller sig til rådighed – tak for det.
Der blev ytret ønske om at se pladsen før end man kunne gå videre til punkt 4.
Forsamlingen kørte derfor i samlet flok til pladsen.
Efterfølgende fortsattes generalforsamlingen hos Claus Knudsen, der bød på lidt til ganen og tørsten – tak for det.

Ad punkt 4
Efter at have besigtiget pladsen var flertallet positive og en diskussion omkring økonomi igangsattes.
Anders Aagaard og Claus Knudsen fremlagde økonomien i pladsleje og græsslåning.
Herefter blev hver enkelt deltager spurgt om hvad man havde lyst til at bidrage med for at komme i gang.
Det fornødne grundlag blev etableret.
Flere ytrede sig positivt om muligheden for at kunne præge opbygningen af ny klub.

Ad punkt 5
Klubbens navn blev valgt : Randers Fjord Modelflyveklub.

Ad Punkt 6
Følgende blev valgt til bestyrelsen :
Kim Sauermilch
Kim Andersen
Anders Hansen
Claus Knudsen
Anders Aagaard

Ad punkt 7
Fremlagte vedtægter blev godkendt med en lille rettelse.

Ad punkt 8
Der tages stilling til dette efter bestyrelsen har afholdt konstituerende bestyrelsesmøde.

Ad punkt 9
En del af økonomi/budget var allerede belyst tidligere.
Tilbage var blot at fastslå kontingent. Det blev vedtaget at bestyrelsen skulle drøfte/fastslå dette på første møde.

Ad punkt 10
Hans Dahl Christensen ville afslutningsvis gerne sige, at han synes det var godt nogen havde mod på at opstarte en ny modelflyveklub.
Og endnu engang ville han gerne tilbyde sin hjælp i opstartsfasen.

Ønskes yderligere information kontakt anders|at|aagaardnet.dk
OY8503
Jetdanmark
Randers Modelflyveklub
 
Brugeravatar
Stig Andersen
Indlæg: 2213
Tilmeldt: 09 nov 2001 08:23
Kontakt:

Tillykke med jeres nye klub.

06 jan 2010 07:48

Tillykke med jeres nye klub. Godt gået :)
Stig Andersen
Stormodel udvalget
Sønderborg MFK og Lindtorp MFK
 
Brugeravatar
Allan Feld
Indlæg: 5208
Tilmeldt: 29 okt 2001 21:28
Geografisk sted: Aarhus, DK
Kontakt:

Ja, også et tillykke herfra. Dejligt

06 jan 2010 23:33

Ja, også et tillykke herfra.
Dejligt at der opstår nye modelflyveklubber.
Vi glæder os til et godt samarbejde og ønsker Jer masser af godt vejr og mange medlemmer.
mvh. Allan Feld



Medlem af AMC, Nuserne, Aviator og Lindtorp
 
hjhj
Indlæg: 1103
Tilmeldt: 25 dec 2005 17:20
Kontakt:

Sker der noget???????????

13 maj 2010 20:35

Sker der noget???????????

Er der gang i den nye klub.
Bor på den anden side af fjorden (i Ørsted) og er interesseret i jere nye klub.


Hilsen hjhj