Alle danske modelpiloters forum

 
Niels Eriksen
Emnestarter
Indlæg: 147
Tilmeldt: 06 mar 2016 22:31
Geografisk sted: Nyborg
Kontakt:

NYE DRONEREGLER 2021

04 jan 2021 12:20

Efter at have studeret de nye regler og kigget på trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside, er der stadigvæk en del spørgsmål der står ubesvaret hen.

1. Må personer under 15 år flyve med droner/modelfly indendørs? (Her er der vel ikke tale om offentligt luftrum?)

2. På Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside, https://droneregler.dk/Privat-droneflyv ... -med-drone, står der følgende:
------------------------------------------------------------------------
Hvor gammel skal man være for at flyve med drone?
Sidst opdateret 12/11/2020
Alle med et dronetegn eller dronebevis må flyve med droner på over 250 gram.
Hvis du er under 15 år, skal du gennemføre og bestå testen til dronetegn sammen med en forælder eller værge.
Er du under 12 år, skal der være en voksen med, når du flyver med drone.
Skal du flyve med en drone, der vejer over 7 kg, skal du være fyldt 16 år, med mindre flyvningen foregår fra en godkendt stormodelflyveplads.[/b]
------------------------------------------------------------------------
Dette er vel sat ud af kraft efter indførelse af nye regler fra 1/1-2021?

3. I princippet ser jeg at forsikring, som medlemmer under 15 år har tegnet igennem MDK, hermed er gjort ugyldig. Er der kommentarer til dette?

4. Ved egen erhvervelse af drone tegn/bevis her d. 4/1-2021, er der direkte modstridende informationer i forhold til korrekt tilladt alder. Dette er vel reelt en mangel på opdatering.?

5. Er der nogen der ved om der er planer om at gå til dagspressen ? Synes der er grebet meget ind i den frihed der ligger i at skulle oppebære og udføre et ungdomsarbejde, bakket meget op af Kommuner, DGI, fonde mm.

6. Hvad med medlemmer der ikke har adgang til NEM-ID eller som ikke bruger internettet?
- Hvordan får en person uden NEM-ID dronebevis/dronetegn?
(Mener at myndigheder har lovmæssig forpligtigelse til at hjælpe en borger.)

7. Er der nogen der kender til den aktuelle status vedr. de nye regler og indsigelser imod disse?

Håber på at kunne få skubbet gang i en konstruktiv og sober debat om vores fælles fremtid som drone/modelflyvere.
Der skal være plads til alle!

Mange hilsner Niels Juel Eriksen
Formand - Østfyns Modelflyveklub
formand@oemf.com
 
Niels Eriksen
Emnestarter
Indlæg: 147
Tilmeldt: 06 mar 2016 22:31
Geografisk sted: Nyborg
Kontakt:

Re: NYE DRONEREGLER 2021

07 jan 2021 09:04

STOR ROS TIL MDK FOR HURTIGT ARBEJDE!

Virkelig en flot indsat på at få sat os modelflyvere på dagsordenen i klub regi!

https://www.modelflyvningdanmark.dk/nyh ... terne-her/

Mange hilsner Niels Juel


Sent from my iPhone using Tapatalk