Jeg blev for nyligt tilbudt at overtage et Vector II projekt, hvilket jeg naturligvis sagde ja til omgående.
Ikke at jeg har plads eller ligefrem mangler projekter, men en Vector II fra Daniel Schübeler er svær at sige nej til
Jeg har gravet lidt i arkiverne og kan se det er 20 år siden vi havde to byggesæt med hjem fra Aspach.
Den første havde jeg flyvende i 2003 på Nicad og efterfølgende år opgraderet til lipo, fløj ret ok, men efter en længere skadespause blev den solgt.
Nr 2 lå på lager hos Peter i mange år, så overtog Brian og projektet kom lidt videre og nu har jeg overtaget det.
Projektet kom med den oprindelige DS51 fan, uden motor, men en god hjælp til at måle ud fra.
Der blev medkøbt en JETFAN-90 V3 Ejets + HET 700-68-1500, burde også fungere på 8S, men den passer ikke helt med ductsystemet.
Ved godt at det er helligbrøde at montere andet end DS51 og Pletti motor, men allerede min første var rebelsk og fløj med Hacker motor.
Heldigvis er begge fan enige om ø90mm indvendigt, så med et par printede adapter ringe passer fan og duct perfekt sammen.
Sidder og kigger i en byggetråd på rc-groups fra 2003, et optrækkeligt understel vil klæde den, må der lures lidt på.