Alle danske modelpiloters forum

 
ClausT
Emnestarter
Indlæg: 5529
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

J29 Tunnan, printet 50mm EDF fra Flodin Modelworks

29 mar 2024 15:27

Robert Miller var så flink at henlede opmærksomheden på en printet version af J29 'den flyvende tønde'.
Efter at have studeret designet lidt blev tegningen eller rettere printfilerne købt hjem.

Stort set alle dele er designet så de kan printes i spiral(vase) mode, dvs. efter bunden er lagt, så er det en uafbrudt bevægelse for printhovedet hele vejen rundt og op. Sammen med letvægt pla er der basis for en ret jævn 'æggeskal', som der her er suppleret med panellinjer og andet godt.

Det er første gang jeg printer i letvægt pla, men det gik relativt hurtigt at finde en fornuftig indstilling af temperatur, materialemængde og hastighed.
Man kan printe utallige kalibrerings firkanter og andet godt, men jeg gik direkte på en centerdel af kroppen og justerede tingene ind stille og roligt.
Hastigheden kom ned, ellers fik jeg et fint aftryk af tandremmen i printeren. Materialemængden startede lavt, overfladen er fin, men man kan se at nogle steder når delene ikke helt sammen, så lidt mere materiale (eller højere temperatur), så begyndte det at virke rigtigt.

Så var det bare at printe løs, alle dele kan være på en 200*200 plade, vingeroden er ca. 22cm så det går fint på diagonalt.
Højeste del er ca. 15cm, ellers er de fleste dele 10-12cm i højden.

Der er gennemgående ø1mm kanaler, så den kunne samles som perler på snor over et par kulstænger.
Men tanken er at man blot sætter korte styrestifter i, virker ok.

https://modelworks.se/
Vedhæftede filer
20240329_125010032_iOS (Forum).jpg
20240329_125036672_iOS (Forum).jpg
20240329_125114621_iOS (Forum).jpg
20240329_125137360_iOS (Forum).jpg
20240329_125157676_iOS (Forum).jpg
20240329_125205782_iOS (Forum).jpg
20240329_134206726_iOS (Forum).jpg
20240329_134357372_iOS (Forum).jpg
20240329_135839313_iOS (Forum).jpg