Så fik jeg endelig taget mod til mig og lagt noget væv i formen.
Jeg startede med at klippe 2 store stykker glasvæv ud som havde nogenlunde samme størelse som hele støbeformen, samt et stykke kulvæv. Efter at have blandet epoxy'en og sat stopuret på 90 minutter, smurte jeg hele formen med et godt lag epoxy og lage kul-roving langs et par af kanterne og cirklen til udstødningen. Jeg kæmpede meget med at få det store stykke til at ligge pænt, det gik fint nok på den forreste del med de store flader, men specielt omkring området ved udstødningen var det utroligt svært. Jeg endte med at måtte klippe/skære i den våde væv mange steder for at få det bare nogenlunde men det var tydeligt at ikke alle steder var perfekte. Til andet lag droppede jeg at prøve at ligge i ét stort stykke og klippede det op i mindre inden det blev lagt på. Det gik helt klart bedre, men eftersom stykkerne ikke var afmålt præcist i kampens hede var det alligevel ret svært.
Min plan med at ligge kulvæv på canopy-området gik lidt i vasken da jeg tror det væv jeg har købt er vævet af for brede bundter tråde, så det skilte helt ad da jeg lagde det på og blev overhovet ikke godt så jeg pillede det af igen. I stedet gav jeg det et ekstra lag glas hist og her indtil de 90 minutter var gået.
Det var med meget stor spænding at jeg efter 3-4 dages venten i dag kunne prøve at få den op af formen. Det viste sig ikke at være så nemt som på YouTube videoerne (hvem skulle dog have troet det...!), men efter nogen anstrengelser og godt med brug af plastik kiler lykkedes det
Efter skæring af kanter osv er jeg selv meget tilfreds med resultatet. Det er naturligvis ikke perfekt og der er lidt fejl i afstøbningen hist og her, men det kan helt sikkert bruges. Den endelig "skal" vejer 178 gram.
Da afrivningsvævet kun blev lagt på i den "nemme" del af formen og ikke fik fat alle steder, kan det godt på billederne se ud som om der er mange store bobler, men det skyldes at der hvor vævet havde fat er det mat på indersiden og de andre steder er det mere transparent.