Alle danske modelpiloters forum

 
tindsor
Emnestarter
Indlæg: 316
Tilmeldt: 15 feb 2003 16:05
Kontakt:

Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

22 jan 2020 00:07

Hejsa,

Jeg har altid godt kunne tænke mig en skala model af den russiske Mil-Mi 24 kamphelikopter, da den har det helt rigtige "onde" look.

Billede

Jeg har et par skala-helikoptere allerede, fra 250 til 700 størrelse. Må indrømme at stort = fedt, så den nye model skal selvfølgelig også være min 700 str.
Der er desværre ikke rigtigt nogle der laver en stor skala krop af Mil24'eren, eller dvs der er en tysker der laver nogle meget lækre modeller men den har også en tilsvarende "lækker" pris på 15-20K EUR og det er uden for hvad jeg har lyst til at spendere.

Jeg har engang i tidernes morgen støbt min egen skala heli krop (den gamle tråd: https://www.modelflyveforum.dk/viewtopi ... 70&t=22925) og det var ret sjovt og lærerigt. Nu hvor 3D tegning og print er blevet allemands-eje vil jeg dog denne gang være lidt mere high-tech og tegne det hele op i 3D. En del af tingene på den færdige krop bliver helt sikkert 3D printet, men jeg har endnu ikke besluttet om jeg vil forsøge at printe alle delene til kroppen eller om jeg skal igang med noget skum og glasfiber.

Én ting ved projektet er dog sikkert, og det er at det kommer til at tage lang tid og blive fyldt med udfordinger!

Status:
Jeg har indtil videre fået fat i en god T-rex 700 mekanik der kan bruges som basis.
Denne er blevet "strukket" til en 800 str (H80001AT - 800 Upgrade Tail Assembly) og modificeret med en anden udveksling (H70G013XXT - 105T M1 Helical Autorotation Tail Drive Gear Set) så halerotoren kommer til at køre hurtigere da det ellers kan blive et problem når omdrejningerne på hovedrotoren skal langt ned (vil gætte på 1200 rpm). Derudover er halen blevet lavet om fra standard 2-bladet til 3-bladet (H70T008XXT - 700E Three Tail Blade Set) som originalen.

Da originalen har halerotoren på venstre side men en T-rex har den på højre, har jeg også spejlvendt hale-mekanikken. Det ser ud til at virke fint, dog er der den udfording at jeg bliver nødt til at lave en ny "arm" da den nuværende ikke lige kan spejlvendes (på vedhæftede billede kan den opmærksomme se at det ikke vil kunne køre så godt...).

20191213_220441_resize.jpg

20191213_232043_resize.jpg

20191213_232355_resize.jpg


Jeg har indkøbt et 5-bladet rotorhoved fra Roban/HSM da det lader til at være rimelig kvalitet og passer (i hvertifald nogenlude) på en T-rex. På div udenlandske fora bliver der bygget mange byggesæt fra Roban der alle bruger det hoved og det virker ikke til at de har problemer med det.

20200121_233254_resize.jpg


Jeg har spekuleret meget på hvordan jeg får en vinkel på halebommen. Der var 2 muligheder: Enten at skifte til et flex-drev hvor det er en fleksibel wire i stedet for den traditionelle torque tube, eller også en gearbox. Jeg har valgt gearbox'en da jeg gerne vil kunne test flyve mekanikken uden at den skal være monteret i kroppen. Jeg har fundet et par forhandlere af gearbokse men ikke nogen hvor vinklen helt passer, så jeg har kastet mig ud i at lave min egen. Min idé er simplethen at bolte to standard halebokse (HN7053T - 700N Metal Tail Torque Tube Unit) sammen i den rigtige vinkel ved hjælp at et par plader. Indtil videre har jeg designet den første prototype vha 3D print og det ser OK ud så nu venter jeg på nogle lejer inden jeg kan komme videre.

20191218_resize.jpg

tail case.JPG

20200119_104218_resize.jpg


Tegning:
Det første jeg har gjort er at grov-tegne mekanikken i 3D programmet (Fusion360). Dernæst har jeg lagt et scannet side-view ind som canvas, som er blevet strukket så det passer med hovedaksel og haleaksel (med 800 str halebom). Det viser at den færdge model burde blive ca 2 meter lang.
Jeg er også gået igang med at tegne profiler ind, men kan mærke at der skal lidt øvelse til før det bliver rigtigt godt (er ikke ret erfaren inden for 3D modellering). Men sjovt er det!

mechanics.JPG

mechanics fit.JPG

body 20200121.JPG


Pyyh, det var en længere smøre, tillykke hvis du har læst det hele :)
Jeg vender tilbage med de næste trin...
Venlig hilsen

Anders Sørensen
EFK87
 
Brugeravatar
JornWildt
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 06 aug 2012 11:10
Geografisk sted: Allerød
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

22 jan 2020 08:19

Wow! Spændende projekt.
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Indlæg: 1707
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

22 jan 2020 09:05

Fedt og spændende!
Kan du kombinere, så du måske printer nogle af detaljerne, printer spanter og laver de store ting i "hånd-CNC" - og så støber en positiv krop udenom det?
Eller 3D-printer en negativstøbeform, evt. i flere sektioner??

Glæder mig til at følge tråden!
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
ClausT
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

22 jan 2020 21:01

Kreativt, og spændende at se de nye værktøjer/muligheder blive taget i brug.

De fleste projekter jeg følger printer en positiv som efterfølgende får en gang spartel/slibning og så trækkes der negativ forme.
Formentlig fordi det er lettere at slibe en positiv og forholde sig til det?!
 
tindsor
Emnestarter
Indlæg: 316
Tilmeldt: 15 feb 2003 16:05
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

22 jan 2020 23:32

Ligesom der er firmaer der sælger flyvere til 3D print er der nu også et der sælger helikopterkroppe til print, se https://www.heliprinted.com/. De er dog kun i 450 størrelse, men han har vist i en gruppe på facebook at han arbejder på større også (vist nok 700 str).

Jeg tror helt sikkert at jeg vil printe "vingerne" og de andre mindre dele og alle skala detaljer, det er mest selve kroppen jeg er i tvivl om. Tvivlen om at gå print-vejen går dels på hvordan vægten bliver dels på hvor lang printtiden bliver. Jeg ved at dem der har printet de større flyvere har taget mange 100 timer.

Hvis jeg skal lave glasfiber har jeg overvejet at gøre lidt ligesom ham her: https://www.youtube.com/watch?v=EB3_7Zow2ec Det smarte ved den metode er at man ikke behøver at lave en negativ først, men ulempen er at den nok vil blive noget tungere da alt materialet til det finere overfladearbejde med spartling osv også vil komme med op at flyve. Men det er nok lidt det samme probem hvis den bliver printet, da overfladen stadig ikke er helt blank. Da jeg lavede min gamle Agusta brugte jeg "lost foam" teknikken hvor skumkernen smeltes med acetone efter glasfiberen er lagt på, men det virker kun hvis den er lavet 100% af skum da det ellers bliver et mærkeligt resultat.
Venlig hilsen



Anders Sørensen

EFK87
 
tindsor
Emnestarter
Indlæg: 316
Tilmeldt: 15 feb 2003 16:05
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

25 jan 2020 23:50

Så kom der lejer hjem, så jeg har fået lavet en ny version af hale-gearboksen.
Jeg har også fået lavet en stang som trækstangs-udveksling-vinklen kan rotere omkring.

Hvad siger jeres erfaring jer, er en gevindstang OK til formålet eller er den for svag? Alternativet er vel en massiv alu stand med enten et drejet gevind eller en kulstang med hjul-møtrikker i hver ende.

20200125_213549_resize.jpg


20200125_232446_resize.jpg


Efter lidt målen og regnen har jeg fået skåret et 210mm stykke af den gamle hale bom og brugt som den høje del, således at der bliver 284 mm mellem aksen i vinkel-gearboksen og aksen i halerotoren. Det er i hvertifald det mål min tegning siger, så nu må vi jo se om det også passer med virkeligheden (ellers må jeg jo justere virkeligheden så den passer med tegningen :lol: ).

20200125_232553_resize.jpg
Venlig hilsen



Anders Sørensen

EFK87
 
Brugeravatar
JornWildt
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 06 aug 2012 11:10
Geografisk sted: Allerød
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

26 jan 2020 08:56

Nu er det forhåbentligt ikke et problem at din gearbox vender omdrejningsretningen på halerotoren?
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.
 
ClausT
Indlæg: 5512
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

26 jan 2020 09:18

Skal trækstangen sidde i midten eller må den hives over til den ene side?
Hvis den må flyttes kunne man sætte kuglelejet i trekanten (den bevægelige del), med en skive på hver side og en bolt igennem til at spænde mod den ene side af gearkassen.
 
tindsor
Emnestarter
Indlæg: 316
Tilmeldt: 15 feb 2003 16:05
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

30 mar 2020 23:19

En lille update på projektet:

Jeg har prøvet et par forskellige iterationer på udformningen af hale-gearboksen (hurra for 3D print) hvor jeg har eksperimenteret lidt med hvor lejer mv skulle være, men er endt med en løsning der er ret tæt på den jeg viste i mit sidste opslag. Den største ændring er at den nu er blevet symmetrisk så trækstangen vil køre lige meget til begge sider.

Efter jeg var tilfreds med designet har jeg overført det til noget 2mm kulfiber plade. For at være sikker på at hullerne kom til at sidde korrekt, har jeg printet en bore-skabelon som er 1 cm tyk. De to stykker plade og skabelonen blev så tapet sammen med noget dobbeltklæbende og så ellers en tur i søjleboremaskinen. Har fundet ud af at kulfiber er temmelig hård ved borene, så efter 6 huller var mit 3mm bor ret sløvt :)

20200315_113338_resize.jpg

20200327_215855_resize.jpg


Efter jeg fik samlet haleboksen igen, var der lige en detalje jeg havde glemt, nemlig at den tynde del af akslen ikke gik helt ud til mit leje (i de oprindelig alu-sideplader sad lejet lidt længere inde). Efter at have rodet længe i kassen med skiver uden at kunne finde en der helt passede, skar jeg et lille stykke af en torque tube og så filede lidt af tykkelsen så jeg kunne bruge det som mellem-stykke op til lejet.

20200322_222927_resize.jpg

20200328_233231_resize.jpg


Jeg har også været ved at lave et stykke torque tube der passer til den nye del af halen. Efter forgæves at have søgt efter at købe ende-dimserne (dem der ender i et X) seperat, lykkedes det mig at skrue den ene ende ude af en eksisterende 700 torque tube. Problemet var at dimsen havde et meget fint modsat-gevind og at det oprindelige rør havde også en lille fordybning indbygget som det skulle passe i. I stedet for at forsøge at skære gevind mv har jeg filet gevindet ned og tilsvarende lidt inde i røret så det passer stramt sammen. For at sikre samligen mod at glide har jeg boret et hul og sat en lille 2mm bolt igennem.

20200213_223252_resize.jpg

20200214_214526_resize.jpg


Den sidste mekanik-ting jeg har fremstillet er en ny pitch-arm til selve hale rotoren, da den oprindelige jo vendte den forkerte vej.

20200328_233055_resize.jpg

20200328_235748_resize.jpg


Der er også ankommet en kasse med en mænge elektronik dimser, så jeg så småt kan gå igang med at montere servoer og få afprøvet om hele hale-mekanikken spiller. Inden da skal jeg også lige have fremstillet et par nye trækstænger da jeg jo mangler en til den korte hale-del og den oprindelige til den lange del desværre er et par cm for kort.

20200328_184005_resize.jpg
Venlig hilsen



Anders Sørensen

EFK87
 
tindsor
Emnestarter
Indlæg: 316
Tilmeldt: 15 feb 2003 16:05
Kontakt:

Re: Konstruktion og bygning af Mil Mi-24

06 apr 2020 22:31

Hejsa,

Da jeg synes at det er lidt svært ud fra billeder og video rigtigt at få en fornemmelsen for hvordan "linierne" på Mil 24'eren løber, har jeg gjort et lille sjovt indkøb som forhåbentligt vil gøre det nemmere at få noget godt ud af det ved "tegnebrædtet" :)

Det ville have været bekvemt med noget 3D scan, men synes ikke at de programmer jeg har leget med indtil videre har været specielt vellykkede. Mon nogle har et godt tip?
Vedhæftede filer
20200406_174009_resize.jpg
20200406_173611_resize.jpg
Venlig hilsen



Anders Sørensen

EFK87