12 jun 2015 23:00
Har holdt lidt fri i aften og nydt resultatet i stedet for :p
Jeg prøvemonterede motor, propel, batteri og ESC, og samlede hele modellen for at se hvordan det vil fungere - og blev svært tilfreds med resultatet. Min Chippy har nu bevæget sig ved egen kraft for første gang nogensinde (2 meter hen over stuegulvet) - det er en stor dag :D
Åbnede derefter en flaske rødvin og sad bare og kiggede mens jeg forsøgte at beslutte mig for hvad det næste trin bliver :)
Jeg glemte at veje den samlede vægt, æv, men med haleplaner, elektronik "und alles" så ligger tyngdepunktet lige nu stort set hvor det skal. Yes! Der kommer selvfølgelig mere vægt bagtil når den beklædes, men batteri og ESC kan flyttes lidt længere frem, og så tror jeg ikke der skal meget ballast til derefter (kan evt. gøres med et lidt større batteri).
Landingsstellet ser også godt ud - det synker 1-2 mm i hvile og har yderligere ca. 10 mm kompression når jeg trykker lidt på modellen.
Nu slapper jeg mentalt lidt af, og så skal den beklædes. Jeg har ikke helt bestemt mig for om kroppen skal plankes eller beklædes med hele plader - men jeg tror jeg forsøger mig med at planke den. Håber ikke jeg ødelægger det hele - men der er jo heldigvis en masse anvisninger og eksempler på nettet. Vingen bliver beklædt med Airspan.
Det sidste billede er fra fejringen af 75 året fra krigen på Værløse Flyvestation. Jeg syntes selv der er en hvis lighed mellem original og model ;) ... jeg har dog lidt svært ved at finde en cirka-skala-agtigt propel, der er så smal som den på billedet. Er der nogen der ved om det er muligt? Og om det evt. vil give problemer?
-
Vedhæftede filer
-
- DSC_0031.jpg (143.6 KiB) Vist 1410 gange
-
- Billede 12-06-15 21.34.00.jpg (98.94 KiB) Vist 1410 gange
-
- Billede 12-06-15 21.35.30.jpg (109.98 KiB) Vist 1410 gange
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.