Elite – og Landsholdssamling 2019!
Da jeg sagde farvel, sagde jeg til Erik, du får ikke en tilbagemelding i år.
Men så vågnede min samvittighed og sagde, det skylder jeg!
Erik har brug for det, han har jo lavet et stort stykke arbejde med forberedelserne.
Og vil du have indflydelse, og være med til at fremme vores sport, så kom med positiv kritik.
Og hvis jeg nu skal udtrykke mig ganske kort(jeg er jo Jyde) om weekendens samling, så vil det lyde:
Jeg er glad og inspireret, men har ondt i røven af at sidde ned alt for lang tid ad gangen.Jeg savnede tidsmæssig styring med hård hånd.
Eks. Vi ved jo godt at selv om nørderne,
som jo er yderst interessante, ikke har tidsfornemmelse; for tid er jo en hæmsko for en nørd, så også de skal styres!!
Jeg savnede også at have haft tid til at læse: ”Landsholdsplanlægning 2019” og ”Så skal I igang” hjemmefra. Det har jeg ikke fundet i forvejen. Jeg ved godt at fordybelse er umoderne, men det kan stadig anvendes.
Så jeg tror at mit bidrag hertil ville have været anderledes, hvis det havde været forberedt.
Og jeg har det svært med det ord ”Verdensmester/Guldmedalje” anvendt hele tiden, jeg synes meget bedre om ”Jeg vil være bedst” det er meget mere inspirerende og mere anvendelig. Så for jer der snakker og skriver, I elsker jo store ord, men for os det drejer sig om, er det meget bedre: ”Jeg vil være bedst”.
Så kan man jo måske slutte med ”Jeg er bedst”.
Det er vild inspirerende at høre om de forskellige klasser, og det er meget smittende og være sammen med modelflyvere, der har et mål med det de gør, og går langt for at nå det.
Tak for den gode og inspirerende måde det blev fremlagt på.
Det er stadig en god idé med eén samling om året.
Og så vil jeg foreslå navneskilte (ordentlige skilte) med forskellige farver. En farve til landsholdene og en anden til øvrige.
Og med hensyn til hvor det skal holdes – så hold standarden, måske endda højne den og så nøjes med eén dag.
Hvis det skal være med overnatning, så foreslår jeg at vi kan udvide med en grej/model udstilling.
Ikke med salg for øje, men hvor vi kan vise hvad vi anvender i de forskellige klasser.
Det skal så være klar til om aftenen, hvor vi så i stedet for at sidde sløvt med en øl i hånden efter spisning, kan gå rundt eg snakke om de spændende ting man kan se
.
Idéerne kan sagtens udveksles og anvendes på tværs af klasserne.
Udstyr og modeller er jo en stor del af det, det drejer sig om. Og med disse mennesker samlet, er det jo yderst interessant hvad de anvender.
Så kan Marianne jo komme med sit kamera og få nogle af de billeder til MFN, som er virkelig spændende.
Flyvning ved en Elitesamling, synes jeg er en dårlig idé og spild af tid.
Med venlig hilsen
KIL
I øvrigt!
Det gælder generelt ved flyvning i Tyskland at der skal være et skilt i modellen, ’brandfast’.
Jeg bestilte ved freakware.de
https://www.freakware.de/p/kennzeichnun ... 154518.htm