Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
Erik Dahl
Emnestarter
Indlæg: 1706
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Skærpelse af Eliteprofil 2019

15 jan 2018 13:27

Skærpelse af eliteprofil 2019
I skal vide, at det vi har arbejdet på de sidste 4 år i Eliteudvalget har være ét spor. Det er en ændring af hvordan vi bruger vores penge. Det har bestyrelsen bestemt, fordi vi engang bl.a. brugte mange penge på aktiviteter der ikke gav bedre piloter, og fordi bestyrelsen ønskede et større fokus på at danske konkurrencepiloter skal være endnu bedre. Det er aldrig nemt eller rart for alle, at ændre en praksis, så det er en proces der er ved at lande stille og roligt. Og i enkelte tilfælde lidt mindre roligt, hvis I læser med på forum :) Det er altså et øget fokus på de bedste præstationer og hvordan man skaber dem.

Vi har altså fokuseret på, at det er de ambitiøse piloter, der også skal have langt den største del af den økonomiske kage. Ikke penge i hånden, men penge der skal bruges til at blive bedre og til at understøtte ambitioner om internationale præstationer. Det er nemlig det store udsyn og input fra andet end vores egen andedam, der er med til at øge den enkelte konkurrencepilots niveau.

Vi har i de sidste 4 år i Eliteudvalget haft styringsgruppeformændene og grenkoordinatorene som dem der har givet input til Eliteudvalget. I mange tilfælde har der været input fra piloter også. Input til hvilke projekter vi skal arbejde med for, at I piloter skal blive bedre. Dette fortalte jeg også til piloterne til Landsholdssamlingen i weekenden 13-14. januar 2018, og jer der ikke var med, får nu samme info. I de 4 år har der været mange forskellige projekter, men fælles har været, at vi endnu ikke har afvist et projekt. Jeg vil håbe at vi snart kommer til en situation hvor vi enten skal bede om mange penge i vores budget, eller bliver nød til enten at prioritere eller til at opkræve en lille egenbetaling, for at få det til at gå op. Dem der ønsker medindflydelse på hvad der kommer til at ske i 2019 under overskriften ”Skærpelse af Eliteprofil”, kan få det.

Opgaven er:
Skærpelse af eliteprofil er økonomisk støtte til at invitere de bedste trænere/piloter fra udlandet til Danmark. Det kan også være til anden hjælp udefra på andre felter der giver mening fra DK (mental træning, coaching…).

Det er IKKE tilskud til kørsel nationalt eller internationalt for at besøge trænere og det er IKKE penge til de bedste danske piloter for at de kan dele af deres visdom. Det regner vi med at man gør af sig selv.

Få ideer til træningsprojekter, snak sammen privat og til konkurrencer om hvad I har brug for at blive bedre og få flere point end I plejer.
Hvor mange verdenmestre har vi hevet til DK for at inspirere og fortælle JER, hvad der har gjort dem til Verdensmestre??
Det kræver stort set kun modet til at spørge jeres nærmeste verdensmester.
Det behøver selvfølgelig ikke at være verdens absolut bedste vi invitere til DK. Det må det gerne være, men det er også vigtigt, at det er en I har tillid til, en der kan forklare jer, hvad I skal ændre for at få flere point, og hvordan I kan gøre det. Hvis I vil have medindflydelse på hvad der skal ske i 2019, så skal I senest 1. oktober 2018 aflevere jeres ønsker til jeres grenkoordinator eller styringsgruppeformand - altså i god tid inden Eliteudvalgsmødet i slutningen af oktober.

God arbejdslyst og held og lykke til alle konkurrencepiloter i året der kommer.

Erik Dahl Christensen
Sportschef
Senest rettet af Erik Dahl 28 apr 2018 10:09, rettet i alt 1 gang.
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Emnestarter
Indlæg: 1706
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Skærpelse af Eliteprofil 2019

28 apr 2018 10:06

Dette er et bump.
Konkurrencesæsonen 2018 er ved at komme igang. Mange af jer har allerede haft de første konkurrencer i DK, og enkelte også udenfor DK.

Det er nu I sammen skal få de gode ideer til 2019!
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!
 
Brugeravatar
Erik Dahl
Emnestarter
Indlæg: 1706
Tilmeldt: 30 okt 2001 19:50
Kontakt:

Re: Skærpelse af Eliteprofil 2019

02 jul 2018 13:17

Endnu et bump :D

Der bliver trænet på livet løs i de mange forskellige konkurrencegrene og der er fuld gang i konkurrencerne i alle klasserne. Juli er traditionelt en lidt stille tid mht. konkurrencer. Forårets konkurrencer er overstået. Sommerens mesterskaber løber af stablen i mange klasser og flere landshold skal snart afsted og måle sig mod de andre landes bedste piloter. Til august går det igen løs med konkurrencer over hele landet.

Til efteråret når styringsgruppeformændene mødes i Eliteudvalget, skal vi bla. snakke om hvilke træningsprojekter under "Skærpelse af eliteprofil", vi skal budgettere med i 2019. Derfor er det nu i skal få de gode ideer til hvem fra udlandet der kan hjælpe JER til at blive endnu bedre. Snak med hinanden, med jeres grenkoordinator eller jeres styringsgruppeformand om hvad I gerne vil? Hvis I stadig er i tvivl om hvad der kan lade sig gøre, så snak med mig.

Hvis I vil gøre det nemt for jer selv, er det også nu I skal skabe de indledende kontakter til dem I gerne vil have til DK i 2019, så det bliver nemmere for både jer og dem at planlægge arrangementet til efteråret/vinter.

God sommer
Erik
Erik Dahl Christensen / "The Bart Bird man" aka Dr. Dahl / Droneforening Fyn / bredt engageret modelflyver :D
Vi kan hvad vi vil - hvis vi vil! / Gør noget, og gør det sjovt!