Alle danske modelpiloters forum

 
Brugeravatar
zik zak
Emnestarter
Indlæg: 831
Tilmeldt: 06 aug 2003 12:54
Geografisk sted: Kbh - Denmark
Kontakt:

F2D til 2x World cup i Lugo (Italien)

07 sep 2022 13:56

De danske F2D Combat vikinger var draget på togt til double World Cup i Italien.

2022-09-01 09.21.51.jpg


Stævnerne løb fra Torsdag-Fredag og Lørdag-Søndag.

Vi ankom på banen om Onsdagen for at sætte pavilloner op, vejret stod på alt fra 32 grader til regn og torden. Vi nåde dog at sætte et par modeller op og teste dem inden vejret satte en stopper for det.

Den første konkurrence dag løb af stablen, men var meget hæmmet af torden og regnvejr. Over middag klarede det dog op og vi kørte på og fik fløjet 3 runder. Alle Danskere var videre til Runde 4 og måtte gøre grej og motor klar til Fredag.
Fredag var der travlt, alle danskere skulle forsat flyve og der var ikke lang tid mellem kampene. Heldigvis var Bjarne Schou dukket op for at deltage i konkurrencen i weekenden, han blev straks sat på arbejde som mekaniker i samtlige kampe. Der blev der trukket nogle gode modstandere, desværre betød det at de første danskere måtte bide i græsset og var slået ud af konkurrencen.
Resten kæmpede videre men måtte se sig slået af nogle dygtgige piloter fra Ukraine på kort før en plads på skamlen.
Resultatet blev således.
Lugo 1.PNG

2 danskere på 4-plads
1 dansker på 7-plads
2 danskere på 12-plads.

Samlet set en ganske fint resultat fra dansk side.
---------------
Der var dog ikke meget tid til at slappe af, da konkurrence 2 starter dagen efter.

Denne gang var vi en pilot mere og det lettede mekaniker arbejdet en del. Vejret viste sig også fra sig bedre side, tørt og næsten ingen vind, dog meget varmt. Hvilke gjorde valget af propel og setup af motor uhyggelig kritisk.
Der blev fløjet 3 runder på en lidt mere afslappet maner end i konkurrencen før (da vi ikke var under tidspres som følger af vejret).
Alle Danskere var igen videre nogle af os måtte dog slippe ét liv på vejen. Søndag (sidste konkurrence dag) kom og vi var tidligt på banen.
Efter 3 hard-core konkurrence dage kan man begynde at mærke og se det på grejet. Modeller er lappet med tape og et par stykker kulfiber, motor kører ikke så godt som de plejer, nogle måtte skifte til B-grej da deres A-grej blev skadet (fyldt med jord eller tråd fra gløderør var faldet ud). Så der blev kæmpet for alle for at have noget "godt grej" klar.
Som runderne gik mødte vi igen nogle dygtige modstandere og faldt én efter én ud af konkurrencen. Morten kunne dog holde på han fløj godt og vi andre hjalp mellem kampene med at flytte motor fra knækkede modeller, eller monterede vores egne motor som plan B skulle han ud i en hurtig om flyvning. Morten kæmpede sig til en plads i fly-off om 3-4pladsen med 3 andre piloter. Desværre tabte han den flyoff og ender derfor på en 4 plads.

Denne konkurrence er den del af Landsholds udtagelsen til EM næste år, Morten kunne med hans gode resultat samle point nok sammen til at være med i "kapløbet" om en eftertragtet plads på F2D landsholdet.

Resultatet kan ses her under.
Lugo 2.PNG


Igen er alle danskere i top 12.
1 dansker på 4-plads
3 danskere på 7-plads
2 danskere på 12-plads.

Alt i alt er vi fint tilfreds med resultatet, men samtidig kan vi se der er nogle ting vi skal arbejde med til vinter og foråret.
Tjek min kanal på Youtube!

André Bertelsen


F2D Combat
Først stik er altid gratis...
André B.
 
Brugeravatar
Ruben Sonne
Indlæg: 4911
Tilmeldt: 30 nov 2001 19:15
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: F2D til 2x World cup i Lugo (Italien)

09 sep 2022 18:07

Lækkert med et referat!

Alle danskere i top 12 i begge konkurrencer er yderst respektabelt! Det vidner om en god holdånd, stærkt teamarbejde og rigtig god forberedelse!

Flot!

Ruben
Modelflyver af hjertet. MMFK og Herning Modelflyveklub

Frihed, er ikke ret til at gøre som du vil, men pligt til at gøre hvad du bør! M. L. King