Det lykkedes mig at arrangere et lille fjedersystem som foreslået
Herefter har jeg færdigmonteret alle servoer til halefladerne, limet det hele sammen, gjort klar til batteriet og tilføjet lidt skaladetaljer her og der.
Jeg genopdagede mit hemmelige lager af små fjedre. De er pillet ud af en ukendt maskine tilbage i 1992 - tænkte nok de kunne bruges til noget fornuftigt en dag!
Fjeder blev monteret på en stump krydsfiner og en messingplade loddet på optræksstangen. Masser af “filigran” her
For at skrue det hele på plads, skulle der skrues dybt inde i kroppen - her kan et stykke tape være en god hjælp.
Skruerne kan anes nede i bunden.
Finnen fik sin forlængelse med lidt balsa og en papirbeklædning.
Batteriet står på to dyvler, støttes af lidt plastik rundt om og holdes fast med velcro i toppen.
Skinne og ramme til canopy (ikke funktionelt).
Til sidst lidt farve på forlængelsen.
Nu skal jeg have lavet cockpittet færdig, lavet en pilot, sætte “belly pan” på vingen og monteret modtager et sted. Derefter burde den være flyvklar!