Slæbefly skal der til, og da der ikke lige var noget at finde på brugtbørsen blev det besluttet at tilføre nyt blod.
Valget faldt på en Jodel Robin 1:3.5 fra Graupner.
Den opfylder ikke helt 1:3 reglen (aka det gyldne snit som defineret af Leonardo da Vinci og håndhævet på smukkeste vis af Tinus), men den forventes at kunne tage hverdags slæbene.
Airframe blev afhentet hos Holte Hobby i dag, faktisk lettere end at købe på nettet, ikke alt det bøvl med 'put i kurv' og checke tracking nummer, her kunne kassen rives ned af hylden og bæres direkte over i bilen :)
Drivlinie bliver tilsvarende Telemaster setup, Plettenberg Predator 25/8 og 12S lipo, formentlig 8Ah.
Ladetiden på lipo er en flaskehals, her var A123 bedre, løsningen bliver 2-3 akkusæt så der kan være 1 sæt i luften og 2 på ladning.
På Jodel er hele canopyet aftageligt og så er der plads til at skovle celler i = det er hurtigt at skifte akkupakke.
Billeder følger når der et pakket ud.