Side 2 af 5

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 13 maj 2019 23:05
af ClausT
Det lader til at virke fint  :D jeg vil overlade til Poul Munch at forklare detaljerne, han er mesteren for det.
Jeg havde et 'løst' han/hun stik sat i rammerne medens jeg limede i, så er man sikker på at de liner op, flere billeder følger.

Medens jeg satte et stykke flex over ledningssamlingerne i vingen stod jeg og overvejede at montere klare låg til servoerne så der kan inspiceres uden at skulle have låget af.
Men da jeg fandt færdige låg i tilbehørsposen, incl folie til at lukke med, tog dovenskaben over, det tog ikke mange øjeblikke at få dem monteret, færdig, klar til at få pudset fedfingre af, sort er og bliver en sart farve.

 

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 14 maj 2019 20:59
af ClausT
Vægt/tyngdepunkts måler kom i brug, endnu en ting man ikke vidste man manglede, men nu vil jeg ikke undvære den, det er bare nemt :D
Drivakku skal ikke særligt langt frem for at balancere den ud, så der bliver godt tomt oppe foran.
Der er ikke lagt modtager/modtager akku i endnu, men det ligner en flyvevægt godt under de 5 kg.

Har droppet præcisions spinneren for nu, midterstykket er et par mm for lille så bladene sidder og stritter, der kommer et Reisenauer midterstykke og spinner kappe på i stedet.

Jeg skal have hentet et XT90 stik til regulatoren, ellers skulle alt være på lager så jeg kan få den færdig over de kommende dage.

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 14 maj 2019 21:54
af jbentsen
Godt at se tyngdepunktsmåleren i praktisk brug.
Og som sædvanligt super byggetråd med gode detaljer.

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 15 maj 2019 21:14
af ClausT
Tak, du kan godt se frem til at få din egen vægt/tyngdepunkts måler samlet.

Ikke det vilde i dag, fik loddet stik på regulatoren og hæftet den med en stribe 3M dual lock.
Regulatoren er 'fra kassen', skulle der have været købt en ny havde det været med BEC, men kylling som jeg er var der nok stadig kommet en modtager akku i, nu bliver modtager akkuen blot primær.

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 17 maj 2019 12:46
af Poul Munch
Vingesamlings stik. Der er en lille tråd om de bøsninger, som Claus bruger til at styre MPX stik i vingesamlingen, her :
viewtopic.php?f=90&t=104804
Mvh Poul Munch Andersen NFK / HTM

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 17 maj 2019 22:24
af ClausT
Modtager, modtager akku og switch blev monteret på en plade og sat med et stykke dual lock i bunden af kroppen. Nogenlunde ved bagkant vinge, foran højde/siderors servoerne.
Det giver lidt af en fuglerede af ledninger, men den er inddæmmet til det område og er ikke i vejen for servoer eller montering af vinger/driv akku.
Jeg endte med at lime en plan bund i til at montere driv akkuen på, bunden af kroppen krummer for meget til at akkuen kan hæfte ordentligt uden.
Det nærmer sig :)  

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 18 maj 2019 22:21
af ClausT
Låget fik en stump elastik på tværs til at holde det ind på midten og det sidste grej blev monteret.
Nej, det er ikke kønt med tape montering, bliver skiftet til noget mere permanent når det hele er testet ok.

Flyvevægt lige over 4.5kg, absolut godkendt, heldigvis er der rige ballast muligheder så det ikke ender i ren drageflyvning ved den mindste vind.
Tyngdepunkt blev checket både på fingerspidser og på gammel måleopstilling, og da alle meldte ret præcist det samme passer det nok meget godt.
(skal have finkalibreret den nye vægt, ser ud til at den vejer minimalt for meget..)

Bip bip på radioen, ikke noget avanceret her, standard 4 klap vinge og en motor.
Der skulle slibes lidt mere på flaps og sideror for fuldt udslag, men ellers var det bare at få indskrevet NEP til at launche og så ellers komme på pladsen.

Haleplan blev nulstillet på øjemål, bagkant vinge sat lige og så afsted, som forventet så fløj den, dejligt ;)

Nå, hvad skal man så kaste sig over... 

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 25 maj 2019 08:52
af ClausT
Jeg har skiftet midterstykket til et forsat midterstykke fra Reisenauer.
Bladene lå pænt til kroppen før, men de plejer at komme endnu tættere på med et forsat midterstykke.
Første øvelse er egentlig at finde den bedste propel, og så få den til at ligge ordentligt til.
Har foreløbigt skiftet fra en 17*10 til en 17*13 for at få lidt mere fart i, den er langt fra bovlam nu, men må gerne være lidt mere hotliner :)
Spinneren var kortvarigt sort, men det var en 45mm og ikke en 44mm, så den blev for stor. Der er vel ikke andet for end at få tegnet og printet en der passer, hvis der skulle være en ledig stund :D

 

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 25 maj 2019 10:44
af Arvid
Hej Claus
hvilket materiale er der brugt til at printe spinner ?

Re: Avanti 4.0 fra Chocofly

: 25 maj 2019 11:15
af ClausT
Ikke noget endnu, nuværende er færdigkøbt fra Reisenauer.