Alle danske modelpiloters forum

 
bruel
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Strømforsyning til skumskærer?

29 mar 2017 23:47

Enig, Jørn: Vi taler om ca. 28W for en 70cm bue - det er jo peanuts. Så en 4S LiPo burde vel kunne klare op til ca. 70cm buer.

Hvis man er hysterisk med præcision (som undertegnede) er en trafo dog nok at foretrække: Konstant indre modstand ift akkuens let varierende ditto. Men det kommer vel an på om man vil skære vinger med +/-0.000001mm's præcision eller fx motorgondoler med +/- 1mm's ditto :mrgreen: (Læs: Om man holder af at fluekn.ppe...)
 
 
Brugeravatar
JornWildt
Emnestarter
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 06 aug 2012 11:10
Geografisk sted: Allerød
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 14:15

Nu er det ret lang tid siden jeg har leget med elektronik, så bær over med mig, hvis det her er helt hen i vejret: burde man ikke kunne regulere spændingen med en lineær regulator som denne "Indstillelig spændingsregulator 3 A, positiv Fairchild Semiconductor LM 350 T TO 220 1.25 - 33 V Max. 3 A Max. 3 A Max. 35 V"  (https://www.conradelektronik.dk/Indstil ... 36_0204455.

Den kan levere 3A op til 35V hvilket burde være rigeligt. Til 4 kr. må det siges at være en billig løsning - og knap så Storm P. agtigt som krokodillenæb på en Nichrome wire. Eller?

Strømkilden kan så være en gammel PC/bærbar oplader på 19V/3A som tidligere nævnt.
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.
 
ClausT
Indlæg: 5540
Tilmeldt: 12 feb 2002 15:11
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 14:52

Der er et fint projekt her
viewtopic.php?f=60&t=22505&p=69221&hilit=str%C3%B8mstyring#p69221

Med en konstant strøm vil temperaturen på tråden altid være ens uanset længden (opnås ved at justere spændingen så strømmen passer).

Oprindeligt projekt er/var på EFK87's hjemmeside og kan formentlig stadig beses i byggelokalet?
 
Brugeravatar
black_117
Indlæg: 3573
Tilmeldt: 17 maj 2008 10:05
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 15:40

Hej Jørn. Når du skriver det er en H-ramme. Skal det forståes at den er CNC styrer. Hvis ja. Så må du gerne lige sende mig en PB. Da jeg selv er ved at designe sådan en


Sent from my iPhone using Tapatalk
Martin Black
20 87 85 22
black_117 (a) youmail.dk

Danmarks nye hobbyhandler
 
Brugeravatar
JornWildt
Emnestarter
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 06 aug 2012 11:10
Geografisk sted: Allerød
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 15:42

Så avanceret er jeg slet ikke  :mrgreen: Det er "H" som i denne her: http://izzybrand.com/building-a-hot-wire-foam-cutter/
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.
 
jbentsen
Indlæg: 732
Tilmeldt: 21 jul 2004 20:10
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 15:58

Jeg bruger en gammel børsteregulator jeg havde liggende sammen med et 3200 2S2P LiPo batteri og en servotester. Det batteri holder lææænge, i hvert fald mere end jeg har haft brug for.
Skruer ca. halvt op på servotesteren med en klinge på ca. 40 cm og det virker perfekt. Har ikke prøvet med en længere tråd.
 
bruel
Indlæg: 1981
Tilmeldt: 06 okt 2015 11:55
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 16:02

Endu er løsning - bare fordi vi kan: Du kunne også overveje en simpel regulerbar lysdæmper (en triac som "chopper" i netspændingen) sat på primærsiden (dvs før mødet med din PSU). Det er der en del som gør på amerikanske YT-videoer ifm skumskæring. (Velleman har et fint lille kit: https://www.quasarelectronics.co.uk/Ite ... dimmer-kit).

Et "lille" problem: Ikke så præcist som afbrænding af energien via en modstandstråd (eller lin. regulator) - måske +/- 5% spændingsvariation fra gang til gang (!). Derfor droppede jeg det, til fordel for "Storm P."-løsningen... Igen: Det kommer an på hvad du vil/skal. Skal du skære præcise vinger til en svæver med en veldefineret skærekærv (min er 0.85-0.90mm) så gå efter noget præcist/reproducerbart. Hvis det du skærer alligevel skal slibes på mål (a la motorgondoler) så er det ret ligegyldigt om din skærekærv er 0.8mm eller 1.2mm :-)
 
Brugeravatar
black_117
Indlæg: 3573
Tilmeldt: 17 maj 2008 10:05
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

30 mar 2017 19:47

JornWildt skrev:
Så avanceret er jeg slet ikke  :mrgreen: Det er "H" som i denne her: http://izzybrand.com/building-a-hot-wire-foam-cutter/


Haha nåååå sådan en. Havde bare læst om H konstruktioner der er CNC styret.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Martin Black

20 87 85 22

black_117 (a) youmail.dk



Danmarks nye hobbyhandler
 
Brugeravatar
kedde kræn
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

31 mar 2017 11:59

Kunsten med det der med at parre en forsyning sammen med en skærebue med en given længde/type tråd ligger i at trådens modstand og forsyningens spænding skal passe sammen, så man ca. får den rigtige effekt afsat pr. meter tråd; Jeg plejer at gå efter ca 50-60W pr. meter, det plejer at passe nogenlunde. Om det skal være nærmere 50 eller 60W afhænger af skummets tæthed og den ønskede skærehastighed.

Trådmodstanden afgøres af en kombination af længden, diameteren og materialets specifikke modstand. Jeg kunne godt poste formlen, men jeg har i stedet lavet et lille regneark, der kan hjælpe med at finde frem til den og give et bud på nødvendig forsyning (vedhæftet zip - indeholder også et regneark til udregning af den manglende part, hvis man har 2 ud af de 3 dele: bue(=trådlængde), trådmodstand/meter og forsyning; skader sikkert ikke.)

Håber det kan bruges til at finde en egnet løsning.

PS: har kigget på dit første forsøg med - skal vi gætte på en 0,3mm nichrome tråd(?) på 0,6m og 16V forsyning vha. de 2 regneark.
En 0.3mm nicrome tråd har en modstand på ca 15,5ohm/meter. 0,6 meter af dette giver en total modstand på godt 9 ohm.
Ved 16V skulle det give et strømtræk på ca 1,7A og afsætte ca 27W, svarende til ca. 45W/m. Ikke helt towligt ;) Du har så nok i praksis lidt lavere spænding og strøm pga tab i fobindelserne hen til buen, så din skæreeffekt er nok lidt lavere. Passer meget godt med at det skærer lidt vel langsomt.
Vedhæftede filer
foamcutter_calc.zip
(17.9 KiB) Downloadet 143 gange
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.
 
Brugeravatar
kedde kræn
Indlæg: 1724
Tilmeldt: 14 feb 2006 16:04
Kontakt:

Re: Strømforsyning til skumskærer?

31 mar 2017 14:01

JornWildt skrev:
Nu er det ret lang tid siden jeg har leget med elektronik, så bær over med mig, hvis det her er helt hen i vejret: burde man ikke kunne regulere spændingen med en lineær regulator som denne "Indstillelig spændingsregulator 3 A, positiv Fairchild Semiconductor LM 350 T TO 220 1.25 - 33 V Max. 3 A Max. 3 A Max. 35 V"  (https://www.conradelektronik.dk/Indstil ... 36_0204455.

Den kan levere 3A op til 35V hvilket burde være rigeligt. Til 4 kr. må det siges at være en billig løsning - og knap så Storm P. agtigt som krokodillenæb på en Nichrome wire. Eller?

Strømkilden kan så være en gammel PC/bærbar oplader på 19V/3A som tidligere nævnt.


Detaljen ved sådan en linear regulator, er jo at den brænder evt. overskydende effekt som følge af den del af spændingsforsyningen, den regulerer ned, af som varme. Dvs. hvis du fx. har 30V bagved regulatoren(så du kan få op til godt 27V ud max), men fx kun skal bruge 10V for at trække 3A ud med en lidt kortere bue, ja så skal din LM350 have brændt (30V-10V)x3A = 60W af et eller andet sted. Kommer du til at kortslutte udgangen helt hedder det 30Vx3A=90W. Og da sådan et TO220 hus i sig selv typisk kun kan håndtere 2-3W afhængigt af omgivelses temperaturen, vil der skulle en fornuftig køleplade på - regn med 100kr eller derover i alm handel. Derudover kan der være noget med at de interne beskyttelseskredsløb lukker ned hvis der afsættes mere end ...mener det er 25W for en LM350 i TO220, hvilket begrænser anvendelsesområdet yderligere. Jeg siger ikke det er umuligt at få til at virke....men en universel løsning bliver det ikke uden en del fordyrende kunstgreb.

Skal jeg være helt ærlig, så findes der reelt ikke en simplere eller billigere (eller hurtigere) løsning end den med trådformodstanden. Og den virker første gang hver gang!

Lige én ting: når du/i bruger batterier eller forsyninger uden sikkerehedskredsløb indbygget til sådan noget som det her, vil du/i så ikke være rare at sætte en sikring ind - om det så er en 10 eller 20A.
Bare for at forebygge eksplosioner, syreforbrændinger(bly-batt), ildebrand mv. hvis man skulle gå hen og komme til at kortslutte :| ....be' pænt om! Shit happens, ved I nok.
Mvh Christian, Sønderborg MFK

Basic Flying Rules:
Try to stay in the middle of the air. Do not go near the edges of it.
The edges of the air can be recognized by the appearance of ground, buildings, sea, trees and interstellar space. It is much more difficult to fly there.